sport

Sport begyndte som en betegnelse for udendørs tidsfordriv i den britiske overklasse i løbet af 1700-tallet. Denne tidlige moderne sport omfattede både aktiviteter som jagt, skydning og fiskeri og boldspil som for eksempel fodbold og cricket. Fælles for aktiviteterne var deres fokus på at bygge deltagerens karakter og konkurrence. Sport handlede om at bekræfte sin frihed ved at kæmpe mod andre på en fair måde. I løbet af 1800-tallet blev især boldspil som fodbold og rugby højt værdsatte på de engelske kostskoler på grund af aktiviteternes formodede karakteropbyggende effekt.

De moralske holdninger, som udøvelsen af sport blev forbundet med, fik stor betydning i forbindelse med den britiske kolonisering. Sport blev løftet til en moralsk disciplin og et symbol på imperialistisk solidaritet og overlegenhed.

I løbet af 1800-tallet begyndte sport som fritidsaktivitet at sprede sig hurtigt fra Det Britiske Imperium til store dele af Europa og efterhånden til det meste af verden. Med den hurtige spredning af sport som en fritidsaktivitet for alle klasser blev den oprindelige moralske kerne delvis udvisket som et fællestræk for al sport. I mange tilfælde overtog landene det engelske ord sport, men ved indgangen til 1900-tallet opstod i de nordiske lande den anden betegnelse for sport: idræt.

Moderne sport er i dag primært kendetegnet ved at aktiviteterne er baseret på nedskrevne regler, som er centralt beskrevet for eksempel af et internationalt forbund som FIFA, og vinderen findes ud fra målinger eller ved at tælle point. Sportsgrene har desuden ofte rekorder, og deltagerne forventes at træne målrettet og rationelt for at kunne blive bedst.

Parallelt med sportens krav om for eksempel rationel og målrettet træning er der dog fortsat mange aktører, som tillægger sportens karakteropbygning og socialisering især af ungdommen stor betydning. I Danmark er sportens sociale betydning for eksempel et vigtigt element i idrætspolitikken.

• Olympiske Lege
• dansk idræt og sport
• idræt