skydning (med skydevåben)

Artikelstart

Skydning, affyring af et skydevåben mod et mål. Med fremkomsten af moderne, langtrækkende håndskydevåben og artilleri blev skydningens teori og oplæring i præcis skydning et vigtigt element i uddannelsen af soldater. For soldaten er skydning med håndvåben en grundlæggende disciplin, der kræver såvel teoretisk som praktisk uddannelse og træning. I dag anvendes tillige simulatorer som led i træningen inden den egentlige skydning med skarpe skud, som foregår både på skydebane og i terræn.

Skydningens moderne teori blev udviklet sideløbende i USA og Storbritannien og dannede baggrund for riffelbevægelsen og oprettelsen af de såkaldte riffelselskaber, der havde til formål at oplære unge mænd i riffelskydning, således at de kunne yde en bedre indsats ved forsvar af fædrelandet. Danmarks ældste idrætsforening, De Danske Skytteforeninger, oprettedes i 1861. Oprettelsen af foreninger i Danmark blev støttet af Krigsministeriet, Kirke- og Undervisningsministeriet og senere også af Indenrigsministeriet. Skydning blev hurtigt en populær folkelig sport, se skydesport.

Forberedt skydning

er skydning med artilleri, mortér eller maskingevær, som er blevet forberedt til senere iværksættelse. Forberedt skydning anvendes i forbindelse med angreb og kan medvirke til at sikre manøvreenheder fremdrift ved neutralisering af fjendtlige forsvarspositioner. Tilsvarende anvendes forberedt skydning ved forsvar enten ved direkte beskydning af fjenden eller ved udlægning af minefelter med artilleri. Forberedelserne omfatter beregning eller måling af sidestilling og højdestilling for våbnet, hvilket forudsætter kendskab til skudafstand og for artilleri og mortérer endvidere til vindretning og vindhastighed. Herudover kan forberedelserne omfatte valg af ammunition, stillingsindtagelse og ladning af våbnet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig