samojediske sprog

Samojediske sprog, undergruppe af den uralske sprogæt, hvortil også de finsk-ugriske sprog hører. Af de nulevende samojediske sprog, som er udbredt over et vidtstrakt område i det nordlige Sibirien, bl.a. på Tajmyrhalvøen, tales de fleste kun af ganske få.

Sproggruppen opdeles traditionelt i en nordsamojedisk gren med nenetsisk eller jurak-samojedisk, der tales af ca. 25.000 og har eget skriftsprog, samt enetsisk eller jenisej-samojedisk og nganasan eller tavgi-samojedisk, mens den sydsamojediske gren omfatter selkup eller ostjak-samojedisk, som tales af ca. 1500, samt de uddøde sajanske sprog.

En række træk er karakteristiske for de samojediske sprog bortset fra selkup, bl.a. vokalharmoni og stadieveksling samt laryngal klusil; dualis benyttes ved nominer, possessive suffikser og i verbalbøjningen; en prædestinerende suffiksfunktion i nordsamojedisk angiver den, som noget er tiltænkt; i verbalbøjningen markeres både subjekt samt ubestemt og bestemt objekt; konjunktioner er sjældne, idet underordning oftest udtrykkes gennem infinitte verbalkonstruktioner i stedet for ledsætninger. Se også uralske sprog.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig