Tajmyr, halvø i det nordlige Sibirien mellem floderne Khatanga og Jenisej; 400.000 km2; de få indbyggere bor i spredte småbygder langs kysten (se Dikson) og ved nogle af de mange floder. Halvøen er et overvejende lavt, fugtigt sletteland med lave bjerge mod nord. Klimaet er polart med tundravegetation og permafrost.