Realydelsen eller realforpligtelser er noget, der kan afgrænses negativt til at bestå af noget andet end penge; her kaldet for pengeydelsen, som normalt er det, der udveksles mod realydelsen i et gensidigt bebyrdende kontraktforhold.

Den obligationsretlige terminologi for real- og pengeydelsen:

  • Realkreditor: Om den person, der har krav på fx en ydelse, fx en arbejds- eller tjenesteydelse, samt krav på en vare fra en realkreditor.
  • Realdebitor: Om den person, der skal præsterer en ydelse, og andet end penge, fx en arbejds- eller tjenesteydelse, samt frembringe en vare til realkreditor.
  • Pengekreditor: Om den person, der har krav på en pengeydelse fra pengedebitor.
  • Pengedebitor: Om den person, der skylder pengekreditor en pengeydelse.

Pengeydelsen

Pengeydelsen er typisk den hovedforpligtelse, der skal udveksles over for realydelsen; pengeydelsen kan afhængig af kontrakttype blive benævnt forskellig, men skal i alle tilfælde tjene til rigtig opfyldelse af pengedebitors forpligtelse. Pengeydelsen kan bestå af:
  • Kontanter (Rede penge i forskellig valuta)
  • Rejsehjemmel (Fysiske som elektroniske billetter)
  • Kreditkort
  • Dankort
  • mv.
Karakteristisk er det, at uagtet betalingsmiddel sker der en præcis opgørelse af den økonomiske værdi målt i en given valuta. Pengeydelsen er en resultatforpligtelse. Pengeskyld kan være kontraktuelt eller deliktsretligt (erstatningsretligt) betinget opstået i og uden for kontrakt. Pengekravet udgør i gensidige bebyrdende kontrakter normalt vederlaget for den givne realydelse, fx ved køb af en vare eller tjenesteydelse. Rigtig opfyldelse forudsætter fastlæggelse af:
  • Hvad skal der betales (sum), herunder valuta – aftalesupplering via Købelovens §§ 5 – 8
  • Hvor skal der betales (Gældsbrevslovens § 3 analogt/CISG Artikel. 57)
  • Hvornår skal der betales; kontant (hovedreglen), kredit (Kreditaftaleloven) eller forudbetaling (prænumerationskøb/aftale).

Hvad udveksles?

Realydelsen vil normalt indebære en forpligtelse til at overdrage i form af ejendomsret (typisk vare og fast ejendom), brugsret i form af leje ( Lejeloven /Erhvervslejeloven) og licens til eksempelvis immaterialretligt beskyttede værker ( Ophavsretsloven ), tjenesteydelser i bredeste forstand. Der skal normalt præsteres noget i forbindelse med en tjenesteydelse, men denne kan også bestå i at afholde sig fra noget nærmere bestemt, en undladelsesforpligtelse, fx en konkurrence-/kundeklausul mv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig