real- og pengeydelsen

Artikelstart

Realydelsen eller realforpligtelser er noget, der kan afgrænses negativt til at bestå af noget andet end penge; her kaldet for pengeydelsen, som normalt er det, der udveksles mod realydelsen i et gensidigt bebyrdende kontraktforhold.

Den obligationsretlige terminologi for real- og pengeydelsen:

  • Realkreditor: Om den person, der har krav på fx en ydelse, fx en arbejds- eller tjenesteydelse, samt krav på en vare fra en realkreditor.
  • Realdebitor: Om den person, der skal præsterer en ydelse, og andet end penge, fx en arbejds- eller tjenesteydelse, samt frembringe en vare til realkreditor.
  • Pengekreditor: Om den person, der har krav på en pengeydelse fra pengedebitor.
  • Pengedebitor: Om den person, der skylder pengekreditor en pengeydelse.

Pengeydelsen

Pengeydelsen er typisk den hovedforpligtelse, der skal udveksles over for realydelsen; pengeydelsen kan afhængig af kontrakttype blive benævnt forskellig, men skal i alle tilfælde tjene til rigtig opfyldelse af pengedebitors forpligtelse. Pengeydelsen kan bestå af:
  • Kontanter (Rede penge i forskellig valuta)
  • Rejsehjemmel (Fysiske som elektroniske billetter)
  • Kreditkort
  • Dankort
  • mv.
Karakteristisk er det, at uagtet betalingsmiddel sker der en præcis opgørelse af den økonomiske værdi målt i en given valuta. Pengeydelsen er en resultatforpligtelse. Pengeskyld kan være kontraktuelt eller deliktsretligt (erstatningsretligt) betinget opstået i og uden for kontrakt. Pengekravet udgør i gensidige bebyrdende kontrakter normalt vederlaget for den givne realydelse, fx ved køb af en vare eller tjenesteydelse. Rigtig opfyldelse forudsætter fastlæggelse af:
  • Hvad skal der betales (sum), herunder valuta – aftalesupplering via Købelovens §§ 5 – 8
  • Hvor skal der betales (Gældsbrevslovens § 3 analogt/CISG Artikel. 57)
  • Hvornår skal der betales; kontant (hovedreglen), kredit (Kreditaftaleloven) eller forudbetaling (prænumerationskøb/aftale).

Hvad udveksles?

Realydelsen vil normalt indebære en forpligtelse til at overdrage i form af ejendomsret (typisk vare og fast ejendom), brugsret i form af leje ( Lejeloven /Erhvervslejeloven) og licens til eksempelvis immaterialretligt beskyttede værker ( Ophavsretsloven ), tjenesteydelser i bredeste forstand. Der skal normalt præsteres noget i forbindelse med en tjenesteydelse, men denne kan også bestå i at afholde sig fra noget nærmere bestemt, en undladelsesforpligtelse, fx en konkurrence-/kundeklausul mv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig