Astrilderne eller pragtfinkerne er en familie af små spurvefugle, som er udbredt i tropiske og subtropiske egne i Afrika, Asien og Australien. De ca. 140 arter er fordelt på 41 slægter og inddeles i tre grupper: voksnæbbene, græsfinkerne og mannikinerne. De fleste er farvestrålende, og mange yngler villigt i fangenskab, hvorfor de er populære burfugle under navne som amadiner, amaranter, nonner, sommerfuglefinker mfl.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Estrildidae, pragtfinker
Tidligere blev astrilderne slået sammen med væverfuglene, som de sandsynligvis står nær, men adskiller sig fra i fjerdragt, fordøjelsessystemets anatomi samt ynglebiologi. Finkelignende frøædende fugle er opstået uafhængigt i flere udviklingslinjer. Gennem tilpasning til føden har de udviklet en række karakterer, som er ens hos forskellige arter, men ikke indikerer et ægte slægtskab.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.