Diamantfinke (Stagonopleura guttata) fra Australien. Af /Minden/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

astrilder

Zebrafinken (Taeniopygia guttata) er udbredt i forholdsvis tørre områder på størstedelen af det australske fastland. Den er en populær burfugl.

.

Artikelstart

Astrilderne eller pragtfinkerne er en familie af små spurvefugle, som er udbredt i tropiske og subtropiske egne i Afrika, Asien og Australien. De ca. 140 arter er fordelt på 41 slægter og inddeles i tre grupper: voksnæbbene, græsfinkerne og mannikinerne. De fleste er farvestrålende, og mange yngler villigt i fangenskab, hvorfor de er populære burfugle under navne som amadiner, amaranter, nonner, sommerfuglefinker mfl.

Faktaboks

Også kendt som

Estrildidae, pragtfinker

Tidligere blev astrilderne slået sammen med væverfuglene, som de sandsynligvis står nær, men adskiller sig fra i fjerdragt, fordøjelsessystemets anatomi samt ynglebiologi. Finkelignende frøædende fugle er opstået uafhængigt i flere udviklingslinjer. Gennem tilpasning til føden har de udviklet en række karakterer, som er ens hos forskellige arter, men ikke indikerer et ægte slægtskab.

Levevis

De fleste astrilder lever i åbent land og færdes meget på jorden, hvor de finder græsfrø og, i yngletiden, insekter. Uden for yngletiden lever de i store flokke; et par sydøstasiatiske arter er skadedyr i rismarker.

Under pardannelsen synger hannen og udfører en dans. Når parret er dannet, holder det gerne, så længe fuglene lever. Magerne deltager begge i såvel redebygning som udrugning og opfodring af kuldet.

Reden er en lidt uordentlig, overdækket konstruktion med sidehul og evt. sidetunnel. De fire-seks unger fodres med opgylpet føde i reden og i de første en-to uger efter udflyvningen. De har artskarakteristiske markeringer i og omkring munden, som hjælper forældrene til at lokalisere dem i de mørke reder. Ungfuglene bliver meget tidligt kønsmodne og kan yngle i en alder af få måneder.

Systematisk inddeling

Astrilder. 1-11 Voksnæb, Estrildini; alle arter fra Afrika. 1 Sommerfuglefinke, Uraeginthus bengalus. 2 Granatastrild, U. granatinus. 3 Nonneastrild, Estrilda nonnula. 4 Sorthalet astrild, E. perreini. 5 Guldbrystet astrild, Amandava subflava. 6 Bjergastrild, Cryptospiza reichenovii. 7 Broget astrild, Pytilia melba. 8 Mørkerød amarant, Lagonosticta rubricata. 9 Vagtelastrild, Ortygospiza atricollis. 10 Lille frøknækker, Pyrenestes minor. 11 Rød dråbeastrild, Hypargos niveoguttatus. 12-19 Græsfinker, Erythrurini; alle arter fra Australien. 12 Gouldsamadine, Erythrura gouldiae; a) rødmasket og b) sortmasket type. 13 Blåhovedet papegøjeamadine, E. trichroa. 14 Spidshalet bæltefinke, Poephila acuticauda. 15 Zebrafinke, Taeniopygia guttata. 16 Ringastrild, T. bichenovii. 17 Rødøret finke, Stagonopleura oculata. 18 Diamantfinke, S. guttata. 19 Malet astrild, Emblema pictum. 20-26 Mannikiner, Amadinini. 20 Trefarvet nonne, Lonchura malacca, fra Sydasien. 21 Gul sivfinke, L. flaviprymna, fra Australien. 22 Femfarvet nonne, L. quinticolor, fra Sundaøerne. 23 Glansskadefinke, L. bicolor, fra Afrika. 24 Afrikansk sølvnæb, L. cantans, fra Afrika. 25 Risfugl, L. oryzivora, fra Sundaøerne. 26 Båndfinke, Amadina fasciata, fra Afrika.

.

Voksnæbbene, som bl.a. omfatter slægterne Estrilda, Lagonosticta, Uraeginthus og Amandava, består af ca. 60 arter, som næsten alle findes i Afrika. Ungerne har et mønster af pletter på ganen. De fleste arter er små med en længde på 9-11 cm. Voksnæbbene er knyttet til savanne og skovrydninger, men et par slægter findes i skov, hvor de overvejende lever af insekter.

Græsfinkerne udgøres af slægter som Poephila, Emblema, Erythrura mfl. og er en mere forskelligartet gruppe fra Australien og Sydøstasien. Størrelsen ligger normalt på 10-13 cm, og ungernes ganemønster varierer fra pletter til en hesteskoformet linje. Nogle arter yngler i kolonier. Adskillige arter, især slægten Poephila, drikker, i modsætning til de fleste fugle, ved at suge vandet op ligesom duer.

Mannikinerne består bl.a. af slægterne Lonchura og Amadina og er mere beskedent farvede, 10-12 cm store fugle, der er udbredt i Afrika, Sydasien og Sydaustralien. Ungernes ganetegning består som regel af en eller to hesteskoformede linjer.

Forvildning og kulturformer

Nogle astrilder lever i dag forvildet i områder uden for deres naturlige udbredelse. Eksempelvis stammer risfuglen (Lonchura oryzivora), en populær burfugl, formentlig fra Java, men den er nu også udbredt i andre tropiske områder så langt borte som Tanzania og Hawaii. En anden kendt art er zebrafinken (Taeniopygia guttata), som er en græsfinke fra Australiens halvørkener. Den velkendte burfugl, mågefinken (Lonchura domestica), er en kulturform, som ikke findes i naturen; den er blevet opdrættet i Kina gennem århundreder og herfra indført til Japan, hvorfra den kom til Europa i anden halvdel af 1800-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig