Væverfuglene er en familie af spurvefugle med 16 slægter og 118 arter. Langt de fleste findes i Afrika og resten i Asien. De er nærtbeslægtet med spurve, og afgrænsningen mellem de to familier er ikke fuldt afklaret. Væverfuglene ligner finker, er 13-26 cm lange og har et kort, kegleformet næb. De findes i mange landskabstyper, men de fleste er knyttet til savanneområder.
Ploceidae, vævere
Væverfuglen republikaneren (Philetairus socius) bygger en stor fællesrede, hvor hvert par har egen indgang og eget redekammer. Her ses en enorm fællesrede i Kalahari i Sydafrika.
Med 63 arter er Ploceus langt den største slægt. Hovedparten findes i Afrika, hvor de især holder til på savanner med spredte træer. Enkelte findes også i skov. Dertil kommer nogle arter på Madagaskar og i Asien. De fleste har gult i fjerdragten. Slægtens medlemmer bygger alle kunstfærdigt vævede reder med indgangshul i bunden og en tværribbe mellem redekammeret og hullet, så æggene ikke triller ud.
En lignende rede ses hos de ti overvejende skovlevende arter i slægten Malimbus, mens andre væverfugle bygger reder med sidehul, bortset fra gøgevæveren, Anomalospiza imberbis, der er redeparasit. Ildvæverne og vidafinkerne af slægten Euplectes omfatter 17 arter. De er velkendte burfugle; hanner er sorte med kraftige røde eller gule partier. Hannerne hos de otte arter af slægten Foudia fra Madagaskar og omkringliggende øer er næsten helt røde. Til familien hører desuden blodnæbsvæverne af slægten Quelea samt de afvigende bøffelvævere af slægterne Bubalornis og Dinemellia med hhv. to og en art. Bøffelvæverne ligner stære i levevis og bygger reder af tornede grene; hos Bubalornis er reden en stor fællesrede med separate indgangshuller.
Væverfuglenes føde er græsfrø og insekter, idet de fleste arter i åbent land fortrinsvis er planteædere, mens skovlevende væverfugle primært tager insekter. Nogle vides også at æde nektar. Mange væverfugle ruger i kolonier, og de savannelevende arter er oftest polygyne, mens skovlevende arter yngler monogamt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.