Biotiske (parasitære) sygdomme fremkaldes af patogene (sygdomsfremkaldende) svampe, bakterier og virus. Af disse er svampe langt den vigtigste gruppe, idet der findes flere tusinde svampearter, der er i stand til at fremkalde sygdomme på planter. I reglen er en og samme svampeart kun i stand til at angribe og frembringe sygdom på en enkelt eller nogle få plantearter. Det gælder fx rust- og meldugsvampe, således at fx rosenmeldug nok kan smitte andre roser, men ikke andre stue- og haveplanter. Ligeledes kan bygrust kun angribe byg og ikke andre kornarter og dyrkede planter.
Nogle få patogene svampe, heriblandt meldugsvampene, er biotrofe, det vil sige at de udelukkende er i stand til at ernære og formere sig i levende planteceller. Meldugsvampene dræber derfor ikke deres værtsplanter, men svækker dem, efterhånden som angrebet skrider frem. De fleste andre patogener er imidlertid nekrotrofe, idet de kun kan ernære sig af døde celler. De dræber derfor først værtsvævets celler ved hjælp af toksiner og enzymer, hvorefter de vokser og formerer sig i det døde væv. Ofte begrænses det døde, inficerede væv til velafgrænsede nekroser (sår eller pletter) med karakteristisk form og farve, der kan bruges ved sygdommens diagnosticering.
Den økonomiske skadevirkning af sygdomsangreb kommer til udtryk dels som nedsat udbytte, dels som forringet plantekvalitet. Et klassisk eksempel på ødelæggende sygdomsangreb er kartoffelskimmelepidemien i Irland 1845-47. Sygdommen ødelagde befolkningens ernæringsgrundlag og medførte hungersnød og masseudvandring til andre lande. Endnu mere ødelæggende, men uden de samme sociale konsekvenser var Helminthosporium-epidemien i USA 1970-71, hvor al udbyttet i store dele af det sydlige majsbælte gik tabt, til en anslået værdi af 1 mia. dollar. Eksempler på sygdomme, der ofte giver anledning til alvorlige tab i Danmark, er meldug og rust på kornarterne, skimmel i kartofler, rodfordærver og honningsvamp i skove, æbleskurv i frugtplantager samt meldug og stråleplet på havens roser. Hertil kommer tab af æstetiske landskabsværdier, hvilket elmesygens hærgen i 1980'erne og 1990'erne er et eksempel på.
De fleste plantesygdomme kan bekæmpes effektivt ved anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler. De senere års begrænsning i anvendelse af pesticider har dog ført til, at der i stigende grad lægges vægt på at bekæmpe og forebygge sygdommene med mere miljøskånsomme metoder såsom anvendelse af sygdomsresistente sorter, biologisk bekæmpelse samt sædskifte og andre kulturforanstaltninger, der sikrer planterne en optimal vækst.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.