Pædagog. I diagrammet er antallet af pædagoger i beskæftigelse sammenholdt med erhvervsfrekvensen for 20-45-årige kvinder. Figuren dækker en periode, hvor kvinders adgang til arbejdsmarkedet stort set er gennemført, men hvor mange er overgået fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse. Denne udvikling afspejles i den øgede efterspørgsel efter daginstitutionspladser og en deraf følgende vækst i pædagogbeskæftigelsen.
Pædagog, primært person, der varetager pasnings- og omsorgsopgaver for børn, men betegnelsen bruges også i bredere betydning om enhver, der fungerer som opdrager, lærer eller informator, også inden for fx sundheds- og ældreområdet.
Pædagogområdet har hentet sit værdigrundlag i den almene pædagogik, bl.a. hos J.-J. Rousseau, der med sit syn på børneopdragelse har skabt øget respekt for det enkelte barns forudsætninger. I første halvdel af 1800-t. satte F. Fröbels virke sig spor især ved opdragelsen af de yngste børn, og han åbnede omverdenens øjne for legens betydning, ligesom han oprettede de første børnehaver. Ca. 100 år senere videreførtes den pædagogiske udvikling af den italienske læge og pædagog Maria Montessori, der lagde stor vægt på børns erfaringsbetingede læring. Også den østrigske filosof Rudolf Steiner øvede indflydelse på pædagogbegrebet gennem sin understregning af udviklingen af børns følelsesliv og deres skabende aktiviteter. Forestillingen om en samlet pædagogisk dannelsesproces er således et område inden for opdragelse, der til stadighed er under overvejelse.
Pædagoger varetager bl.a. pasning og opdragelse af mindre børn i vuggestuer og børnehaver. Med børn i skolealderen arbejdes der i børnehaveklassen og i understøttende funktioner på senere klassetrin, i skolefritidsordningen og i fritids- og ungdomsklubber. I socialsektorens forskellige institutioner for børn, unge og handicappede træffes også socialpædagoger. Inden for sundhedsområdet findes fx afspændings- og specialpædagoger, og i kultursektoren bl.a. ældrepædagoger, som arbejder med pensionister. Det pædagogiske arbejde omfatter således omsorg, pleje, opdragelse og undervisning. Målet er det samme, uanset hvilket pædagogisk område man taler om; dog kræver de forskellige alders- og handicapgrupper tilpasning af de pædagogiske metoder.
Den meget brede anvendelse af betegnelsen pædagog afspejler en løbende holdningsdebat om, hvor vægten skal lægges i opdragelse og undervisning: Skal pædagogen især være en omsorgsperson, der fremmer dannelse i bred forstand, trivsel og vækst i et samfundsperspektiv? Eller er en pædagog især en underviser, der sigter mod at meddele eleven specifik viden og færdigheder ud fra bestemte målsætninger? Diskussionen herom er mindst lige så gammel som pædagogbegrebet.
Pædagoguddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse, som tager 3,5 år.
Indtil 2008 foregik uddannelser til pædagog ved pædagogseminarier. De første pædagogseminarier, herunder Frøbelseminariet fra 1885, var privatejede. Da institutionsområdet således i høj grad har udviklet sig på privatfilantropisk grundlag, har der været et stærkt præg af folkeligt engagement og frivillig indsats i uddannelserne. Med årene blev stadig flere af institutionerne ligesom uddannelsesstederne selvejende og bestyrelsesledede institutioner, siden 1970, da pædagoguddannelserne blev lovfæstet, med statstilskud.
Områdets udvikling afspejler kvinders stigende deltagelse på arbejdsmarkedet. Således var der omkring 1950 blot seks seminarier, der uddannede børnehavepædagoger; nogle af dem havde også afdelinger for uddannelse af fritidshjemspædagoger. Væksten i antallet af seminarier var jævn; flest — nemlig 18 — seminarier kom til i løbet af 1960'erne.
I 1992 blev alle pædagoguddannelser samlet til en enhedsuddannelse, som blev tilbudt på alle pædagogseminarier, men hvert seminarium havde egen studieordning, så der kunne være forskel på uddannelsens indhold og tilrettelæggelse ved seminarierne.
Pædagogseminarierne har igennem årene haft stor betydning for samfundsudviklingen både nationalt og lokalt ved bl.a. at tilbyde uddannelser, som især tiltrækker kvinder og formidler viden om opdragelse og børnekultur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.