Neuroetik er den filosofiske granskning af de etiske spørgsmål, der har rejst sig som følge af, at det er blevet muligt at forbedre hjernens funktioner.
Forskningsfelt er relativt nyt og beskæftiger sig med de neurologiske baggrunde for personers følelser, dispositioner, beslutninger, mm., samt muligheden for at observere og manipulere disse.
Studier peger på, at man ved at påvirke den kemiske sammensætning af personers hjerne kan forbedre deres kognitive formåen. Andre studier har vist, at hvis man manipulerer niveauet af visse hormoner i personers blod, så er de mere tilbøjelige til at samarbejde og give til velgørenhed samt mindre tilbøjelige til at ville hævne sig, hvis de har været udsat for en uretfærdighed.
På baggrund af denne type studier har neuoetikere blandt andet beskæftiget sig med, hvorvidt og i så fald under hvilke betingelser det er etisk tilladeligt for personer at benytte neuroteknologier til at forbedre deres kognition eller deres moralske kompas. Centrale etiske overvejelser inkluderer filosofiske betragtninger vedrørende velfærd, autenticitet, personlig identitet, og autonomi.
Et tæt relateret spørgsmål er, om det er etisk tilladeligt at tvinge personer, til at benytte sig af sådanne teknologier. Dette spørgsmål er blevet debatteret i relation til nogle typer af kriminelle samt hele menneskeheden. De centrale etiske overvejelser i denne del af debatten inkluderer dem beskrevet ovenfor, samt diskussioner om kognitive frihed eller tankefrihed.
Udviklingen i neurovidenskaben har betydet, at man i dag er i stand til at observere aktiviteter i hjernen med teknologier såsom fMRI. En betydelig del af den neuroetiske debat beskæftiger sig med spørgsmål af etisk karakter, der rejser sig på den baggrund.
Et central spørgsmål vedrører, hvorvidt om teknologier som fMRI kan bruges til at læse personers tanker, og, hvis de kan, i hvilke situationer det vil være etisk forsvarligt at gøre dette. Bør dommere i retssager fx underkastes en fMRI-undersøgelse for at sikre, at deres beslutninger er objektive?
Et andet spørgsmål relaterer sig til muligheden for at kunne forudsige personers fremtidige handlinger på baggrund af hjerneskanninger. Fx diskuteres det, i hvilken udstrækning hjerneskanninger bør bruges til at fastslå, om en person lider af psykopati, og om det bør være tilladt at basere beslutninger om forlængede straffe eller prøveløsladelser på hjerneskanninger.
Neurovidenskaben har også gennem forskellige studier forsøgt at afdække, hvilke hjerneregioner der er aktive, når personer tager etiske beslutninger af forskellig art. Svar på denne slags spørgsmål er blandt andet relevante, fordi de kan fortælle os noget om, hvilken plads vores følelser spiller i personers etiske stillingtagen – et spørgsmål, som filosoffer længe har været optagede af.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.