neologisme

Artikelstart

Neologisme, lingvistisk betegnelse for sproglig nydannelse, som anvendes om dels egentlige neologismer, hvor der nydannes et ord til at betegne et nyt fænomen som H.C. Ørsteds danske betegnelser ilt og brint, dels betydningsneologismer, hvor et eksisterende ord bruges med en ny betydning, fx knallert i betydningen 'cykel med hjælpemotor' og fedt i betydningen 'godt, lækkert, skønt'. '

Faktaboks

Etymologi
Ordet neologisme kommer af græsk, neo-, af neos 'ny, ung', -logos 'ord' og -isme.

Ved den psykiske sygdom skizofreni er patientens dannelse af neologismer, som tillægges en helt privat, ukendt betydning, fx kongedruer og ligfaldsræveskud, en typisk formel tankeforstyrrelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig