Ved diagnostik af lidelsen lægges der i WHO's diagnoseklassifikationssystem (se psykiatri) vægt på såkaldte førsterangssymptomer, som bl.a. omfatter oplevelser af tankepåvirkning, hvor den syge mener, at han påføres tanker, eller at hans tanker udsendes, således at andre kan høre tankerne. Også hørelseshallucinationer i form af kommenterende stemmer og styringsoplevelser af adfærd hører til førsterangssymptomerne.
Ved tankeforstyrrelser forstås formelle forstyrrelser af tænkningen. Skizofrene kan benytte ord, der ikke findes i sproget (neologismer, fx "kongedruer på havet"), eller sætninger opbygget og sammenstillet på en sådan måde, at indholdet bliver uklart. Der kan optræde betydningsglidning, hvorved sproget bruges på privat måde. Tænkningen fremstår vag og ustruktureret, og det kan være vanskeligt for andre at forstå den skizofrenes tale.
Såkaldte katatone symptomer henviser til en række forstyrrelser af legemlige bevægelser, fx stereotypt gentagne formålsløse bevægelser eller timevis stivning i særlige stillinger.
De anførte symptomer kan være så omfattende, at pårørende oplever den syge som personlighedsforandret. Den skizofrene selv er derimod normalt uden sygdomsindsigt, dvs. uden forståelse for, at symptomerne er udtryk for en sygdom. Sygdommen er karakteriseret ved så mange forstyrrelser af fundamentale psykologiske processer, at den skizofrenes evne til at varetage egne interesser og familiemæssige og sociale forpligtelser kan blive stærkt forringet. Mange bliver efter års sygdom tilkendt førtidspension.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.