naturskrifter – nature writing | lex.dk

Peter Wohlleben

Af Miriam Dalsgaard//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Naturskrifter er en nyere amerikansk betegnelse for skriftformer, der beskriver eller forholder sig til naturen og menneskets forhold hertil, blandt andet i form af essays, rejseskildringer og naturhistorie. Fra midten af det 20. århundrede og frem begyndte kritikken af de menneskeskabte miljø- og klimaforandringer at kendetegne naturskrifter.

Det er med dette fokus på menneskelig påvirkning af naturen, at naturskrifter skiller sig fra en langt ældre og mere omfattende naturhistorisk litteratur, der begynder med Aristoteles. Ofte er naturskrifter forfattet som bidrag til samfundsdebatten om miljø, klima og natursyn.

Naturskrifter betegner ikke kun tekster om natur, klima og miljøbevidsthed, men også en litterær praksis, som forener faglitterære og skønlitterære elementer, navnlig i en essayistisk form.

Amerikansk opblomstring: Naturskrifter i det 19. århundrede

I 1854 udkom et for den amerikanske kulturhistorie og selvforståelse skelsættende værk: Walden or life in the woods af Henry D. Thoreau, som kom til at repræsentere den amerikanske frihed og kærlighed til landets natur.

Waldens fortælling om tilbagetrækningen fra industrisamfundet til det simple liv i skovene har siden sin udgivelse haft stor indflydelse på forfattere, landskabsmalere og filosoffer, men også politikere og naturaktivister.

Miljøaktivisme og verdens undergang: Naturskrifter i det 20. århundrede

I det 20. århundrede udtrykker naturskrifterne en stigende bekymring for natur og bæredygtighed samt harme mod menneskets laden stå til. Det er ikke længere fascination og stræben efter Thoreaus simple liv, men en frygt for, at menneskets har gjort uoprettelig skade, der fylder i amerikanske naturskrifter i den sidste halvdel af det 20. århundrede.

Rachel Carson – The Silent Spring

Et indflydelsesrigt eksempel på, hvordan naturskrifter ofte søger at rejse offentlig debat på baggrund af videnskabelige observationer, er den amerikanske havbiolog og forfatter Rachel Carsons bestseller The Silent Spring (1962) om kemisk miljøforurening. I sine naturskrifter søgte Carson at kombinere en objektiv videnskab med en personificering af dyrelivet.

Annie Dillard og Wendell Berry

Denne praksis går igen i senere naturskrifter som Annie Dillards Pilgrim at Tinker Creek (1974) og Wendell Berrys The Unsettling of America (1977), hvor de miljømæssige konsekvenser af Vestens overforbrug beskrives gennem en kombination af videnskabelig dokumentation og litterære virkemidler. Amerikanske naturskrifter fik overordnet set et mere miljøkritisk udtryk i denne periode, mens den litterære fremstilling er præget af nostalgiske og pastorale udtryk.

Naturskrifter i det 21. århundrede

Mange af de samme tendenser går igen i det 21. århundredes naturskrifter, som dog i stadig mere tydelig grad søger at formidle en global horisont for klima- og miljøproblemer med lokale perspektiver.

Genrens udbredelse i Norden

Naturskrifter har også fået voksende udbredelse i Norden, hvor populærvidenskabelig dokumentarisme ofte forenes med essayistiske, selvbiografiske eller autofiktive fremstillingsformer. Ofte bliver et enkelt naturfænomen repræsentant for en større økologisk helhed. Det gælder fx grønlandshajen i Morten Strøksnes' Havboka (2015), svampen i Long Litt Woons Stien tilbake til livet (2017) eller ålen i Patrik Svenssons Ålevangeliet (2018), som peger mod større spørgsmål om f.eks sorgbearbejdelse og klimakrise.

Nutidige nordiske eksempler på naturskrifter

Danske

Christia Yde Frostholm Træmuseet (2018)
Hans Jørgen Degn Heden (2019)
Gordon P. Henriksen Et liv i fisk (2020)
Mikkel Frey Damgaard Fiskejournal (2022)

Norske

Torbjørn Ekelund Året i Skogen – en mikroekspedisjon (2014)
Sigri Sanberg Treboka (2017)
Long Litt Woons Stien tilbake til livet – om sopp og sorg (2017)
Andreas Tjernshaugen Hvaleventyret – hvordan vi nesten utryddet det største dyret som har levd (2018) og Reven – Portrett av et villdyr (2021)
Reidar Müller Skogens historie og den besværlige trangen til å spore ulv (2018)
Mikkel Soya Bølstad I skogens dype, stille ro (2019)
Brit Bildøens Over land og hav (2020)
Torolf E. Kroglunds Reise med ål – en omvei hjem (2019)
Pia Ve Dahlens Verden under vann (2021)
Arne Egil Tønsets Et isbjørnliv (2021)

Svenske

Axel Lindén Tillstånd. Varannan gran, varannan tall och andra orimligheter (2018)
Patrik Svensson Ålevangeliet (2018), Den lodande människan Havet, djupet och nyfikenheten (2022).

Kilder

Prehn Andersen, C.-E. “Havboka. En undersøgelse Af Havorienteret Litteraturs repræsentation Af Natur, Klima Og Miljø”. Aktualitet – Litteratur, Kultur Og Medier, bd. 15, nr. 1, december 2021, s. 20-36 – kan læses her.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Genrebegreber

Christian Dahl

cand. mag., ph.d., Københavns Universitet