mosasaurer

Mosasaurer. Platecarpus fra Sen Kridt havde store, paddelagtige lemmer, men den svømmede sandsynligvis ved at sno sig gennem vandet som en ål; visse arter havde høje, affladede haler. Kraniet minder om en varans, men underkæben har et ekstra led, som har øget både bidstyrken og gabvinklen.

.

Artikelstart

Mosasaurer, havøgler, slangeøgler, gruppe af store krybdyr beslægtet med varaner og slanger, der levede i havet i Sen Kridt (90-65 mio. år før nu). Mosasaurerne uddøde omtrent samtidig med de store dinosaurer på land og havets ammonit- og belemnitblæksprutter, som nok var mosasaurernes vigtigste føde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mosasaurer: 1. led af lat. Mosa, navn på floden Maas, fr. Meuse, 2. led af gr. sauros 'øgle'.

Mosasaurerne blev 3-17 m lange og havde lemmerne omdannet til luffer og halen til svømmeredskab. Der kendes ca. 50 arter i familien Mosasauridae fordelt på tre underfamilier. Mosasaurer åd nok alt, hvad de kunne overmande: Maveindhold med blæksprutter, fisk, flyve- og svaneøgler er kendt, og bidspor er fundet på ammonitter og et mosasaurkranium.

I Belgien, Kansas og flere steder i Afrika findes aflejringer med omkring syv samtidige arter. I Skåne levede måske fire arter sammen ca. 10 mio. år før dannelsen af det danske skrivekridt, hvori der er fundet måske tre arter, kun kendt fra tænder.

Mosasaurer var de første af de store uddøde krybdyr, der blev beskrevet omkring 1800 (Mosasaurus fra Holland). De var sammen med andre store uddøde havkrybdyr, hval- og svaneøgler vidnesbyrd om, at der før pattedyrenes tid har været en helt anderledes verden, senere kaldt Mesozoikum, Jordens middelalder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig