mosasaurer

Mosasaurene er et af de tidligst beskrevne fortidige krybdyr. Det første fund blev udgravet i et hollandsk kalkbrud i 1764, og fossilet blev videnskabeligt beskrevet omkring år 1800 hvor det fik navnet Mosasaurus, Mosa efter Maas floden som den blev fundet i nærheden af og -saurus, der betyder øgle, så navnet betyder ”Øglen fra Maas floden”.

Mosasaurerne tilhører dyregruppen, der hedder squamater (skælkrybdyr), som er den gruppe, der indeholder øgler og slanger. Selv om mosasaurernes krop var tilpasset til et liv i havet, så havde de stadig mange træk, der viser deres slægtskab med skæløglerne. På meget velbevarede fund fra Kansas i Nordamerika har man fundet skindaftryk, der viser, den havde tæt, skællet skind ligesom moderne slanger og firben. Forrest i ganen er to små fordybninger, lugtegruber, som viser de havde kløftet tunge. Leddene i deres kæber og kranie var fleksible, så de kunne udvide munden ekstra meget, hvis de skulle sluge et stort bytte. Fund af meget velbevarede eksemplarer fra Kansas i Nordamerika har givet en meget detaljeret viden om deres anatomi og udseende. Blandt andet kan man se, at de yderste halehvirvler bøjer nedad, ligesom hos fiskeøglerne og nogle havkrokodiller. Det er en specialisering til at holde en trekantet halefinne. Der hersker stadig tvivl om, hvorvidt mosasaurerne er nærmest beslægtede med slanger eller øgler.

Fund af rester af maveindhold har vist, at de var rovdyr, der åd lidt af hvert, inklusive fisk, hajer, ammonitter, belemnitter, flyveøgler, svaneøgler og endda mindre mosasaurer. Nogle mosasaurer, som Globidens og Carinodens, havde specialiseret sig i at æde bundlevede krebs- og skaldyr. For at kunne knuse de hårde skaller havde de udviklet korte afrundede tænder.

Der er fundet rester af fire forskellige mosasaurer i Danmark. De stammer alle fra skrivekridtet ved Stevns Klint, Møns Klint og i Nordjylland; alle fra den allersidste del af Kridttiden. De danske mosasaurer er af arterne Mosasaurus hoffmannii og Prognathodon, som begge har tykke kegleformede tænder, og som kunne blive op mod 15 meter lange. En tredje slags er den mindre Plioplatecarpus, der havde lange slanke tænder, og endelig er der fundet en enkelt tand fra mosasauren Carinodens, som havde korte afrundede, tænder, der var effektive til at knuse skaldyr med. De danske fund repræsenterer nogle af de alleryngste fund af mosasaurer i Verden, da nogle af dem er dateret til at have levet i de sidste 50.000 år af Kridttiden. De danske fund består mest af løse tænder og enkelte dårligt bevarede knoglerester.

• krybdyr
• Kridt