belemnitter

Belemnitter. Vættelys er de fossile rester af belemnitter. I visse geologiske lag findes de i særlig høje koncentrationer. Disse lag er aflejret på lavt vand, hvor vandbevægelsen har sorteret materialet efter størrelse. I Danmark findes vættelys bl.a. i Kridttidens kalkaflejringer.

.

Artikelstart

Belemnitter, uddød gruppe af blæksprutter med indvendigt skelet. De havde sandsynligvis 10 arme, og deres bevægelsesmåde og kropsstilling i vandet mindede sikkert meget om moderne tiarmede blæksprutters. Belemnitterne antages at have været rovdyr, der holdt til i de øvre vandmasser på forholdsvis lavt vand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet belemnit kommer af græsk belemnon 'kastespyd, pil' og -it.

De kendes fra midten af Karbon for ca. 300 mio. år siden, men bliver først hyppige i aflejringer fra Jura og Kridt. Mange arter, måske alle, uddøde ved Kridt-Tertiær-grænsen for ca. 65 mio. år siden, men ukarakteristiske former, som kan minde om belemnitter, er dog fundet i Eocæn.

De bevarede rester af belemnitter består som regel kun af en cigarformet, 2-20 cm lang, massiv cylinder af calcit (rostrum, også kaldet vættelys). I den ene ende har rostrum en konisk fordybning (alveole), hvori der oprindelig sad en tyndvægget, kamret struktur af aragonit (phragmocon). Denne var forsynet med en fremadrettet tunge, ligeledes af aragonit (pro-ostracum). Phragmocon og pro-ostracum er kun undtagelsesvis bevaret. Phragmoconens kamre var sikkert gasfyldte (luftfyldte) og gav dyret opdrift.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig