Stevns Klint mellem Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Boesdal kalkbrud
Stevns Klint mellem Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Boesdal kalkbrud. Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Stevns Klint

Stevns Klint
En lystfisker prøver lykken ved Højerup. I klinten ses tydeligt, at det blødere Skrivekridt eroderes hurtigere bort end det hårdere, overliggende Bryozokalk, der med tiden har dannet et iøjnefaldende udhæng.
Stevns Klint
Af /Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Stevns Klint er en ca. 14 kilometer lang kystklint, der begrænser halvøen Stevns mod øst. Kysterosion er særdeles aktiv langs næsten hele klinten, og med dens karakteristiske, overhængende profil forekommer der jævnlig ret voldsomme skred, selvom højden kun stedvis når mere end 40 m.o.h., fx ved Stevns Fyr. Således rev et skred i 1928 koret af Højerup Kirke. Det overhængende profil afspejler klintens geologiske opbygning med skrivekridt nederst og bryozokalk øverst. Begge bjergarter er forholdsvis bløde kalksten med ringe modstandskraft over for havets nedbrydning, men på grund af bryozokalkens tykke, sammenhængende flintlag kan der opbygges overhæng på op mod 8 meter.

Siden 1100-tallet har bjergarterne i Stevns Klint været genstand for udnyttelse, idet bryozokalken helt op til 1900-tallet har været savet ud til bygningssten, såkaldte limsten, til brug over store dele af Østsjælland. Også kalkbrænding har fundet sted, og i vore dage produceres store mængder skrivekridt som industrielt fyldmateriale til især papirproduktion. Under den kolde krig opførtes i 1951-1954 Stevnsfortet, der blev nedlagt i 1999 og i 2008 åbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Geologi

Klinten eksponerer en komplet lagserie, der omfatter de yngste dele af Maastrichtien-etagen (ca. 71-66 millioner år før nu) og de ældste dele af Danien (ca. 66-60 millioner år). Her findes også et sort, få centimeter tykt lag af fiskeler, der markerer Kridt-Tertiær-grænsen. Toppen af Cerithiumkalken og de mellemliggende banketoppe af gråkridt er udviklet som en kraftig hærdningshorisont, der repræsenterer et kort tidsrum med aflejringsstop og erosion. Efter denne afbrydelse begyndte opbygningen af de meget iøjnefaldende bryozobanker, der er karakteristiske for Tidlig Danien. Bortset fra et tyndt dække af istidsaflejringer på toppen opbygger bryozokalken resten af lagsøjlen i Stevns Klint.

UNESCO Verdensarv, fredning og oplevelsescenter

Stevns Klint med det berømte lag af fiskeler blev i 2014 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Desuden blev en 25 m bred bræmme, der strækker sig langs klinten mellem Rødvig og Gjorslev Bøgeskov, fredet d. 29. januar 2021.

Et nyt oplevelsescenter, Stevns Klint Experience, blev indviet i Boesdal kalkbrud i oktober 2022.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig