Danien

Danien er en geologisk etage, der omfatter den nederste del af Paleocæn; alder ca. 66-60 mio. år. Danien ligger oven på Maastrichtien, den øverste etage i Kridt, og Daniens nedre grænse er derved identisk med den nedre grænse af både Palæogen og Kænozoikum.

Danien blev introduceret i 1847 af den franske geolog E. Desor (1811-82), der fandt, at en række fossiler fra Danmark og Frankrig repræsenterede en hidtil ubeskrevet del af Jordens historie. Han placerede den nye etage som den øverste etage i Kridt, delvis fordi de danske aflejringer bestod af kalk og derved lignede Kridttidens skrivekridt. Klinten ved Stevns og Fakse Kalkbrud blev udpeget som typelokaliteter for den nye etage, der fik navn efter Danmark.

Allerede kort efter introduktionen opstod debat om placeringen af den nye etage, og i første halvdel af 1900-t. henledte stadig flere geologer, heriblandt den danske palæontolog K. Brünnich Nielsen (1872-1942), opmærksomheden på, at fossilerne fra Danien er meget forskellige fra Kridttidens og mere ligner Tertiærtidens fossiler. Først omkring 1960 blev Daniens placering som den nederste etage i Tertiær dog generelt accepteret. Forskellen i faunaen mellem Maastrichtien og Danien og dermed mellem Kridt og Tertiær er meget betydelig, og grænsen er markeret af en brat forsvinden af mange arter og organismegrupper. Overgangen fremstår som et af de voldsomste skift i livets udvikling.

I 1988 blev et geologisk profil i Tunesien valgt som nyt typeprofil for Danienetagens nedre grænse. Se også Danienkalk og Kridt-Tertiær-grænsen.