military

Sporten har baggrund i militærets træning af kavaleriet i slutningen af 1800-tallet. Den første konkurrence blev afholdt i Paris i 1902, og military kom første gang på det olympiske program i 1912. Indtil 2. Verdenskrig var det udelukkende en sport for officerer. I 1948 kunne civile herrer for første gang deltage på lige fod med officererne ved De Olympiske Lege, men hverken underofficerer eller kvinder kunne være med.

De følgende år gik de fleste lande væk fra heste i forsvaret, men sporten fik nye udøvere, bl.a. unge kvindelige ryttere. Da briten Sheila Wilcox (1936-2017) sejrede foran officerer og civile herrer i EM i military i 1957, blev også OL åbnet for alle. På opfordring i 1998 fra det internationale rideforbund kaldes disciplinen i international sammenhæng for three day event.

Military afvikles normalt over tre dage, men på et lavere niveau kan det gennemføres på en eller to dage.

Dressurprøven på den første dag skal vise, at hesten er lydig og smidig nok til at gennemføre en række kontrollerede øvelser i et fastlagt program.

Udholdenhedsprøven på den anden dag er konkurrencens højdepunkt, hvor hestens mod, udholdenhed og evne til at springe i terrænet skal afprøves. Prøven består af fire dele. Etape A og C (på hhv. ca. 5 km og ca. 11 km) kaldes også landevejsridt og foregår som regel langs veje eller stier. Tempoet svarer til hurtigt trav eller vekselvis galop og skridt. Rytteren må gerne løbe ved siden af hesten på disse etaper. Etape B består af 2-3,2 km steeplechase over ca. 8-10 forhindringer i galoptempo. Efter etape C er der ti minutters tvungen pause med hesteeftersyn hos en dyrlæge. Etape D afvikles som terrænspringning. Banen er 4-6 km lang med 30-35 forhindringer; tempoet er noget mindre end steeplechasetempo. Højden og bredden på forhindringerne i terrænet er hhv. maksimalt 1,40 m og 1,80 m. Da mange af forhindringerne består af kombinationer, kommer hestene i virkeligheden til at springe betydelig flere end 35 spring.

Den tredje dag indledes med endnu et hesteeftersyn, hvorefter ridebanespringningen afholdes. Springene er ikke store (maksimumhøjde 1,20 m), men prøven skal vise, at hesten stadig er lydig og i stand til at springe fejlfrit efter den foregående dags strabadser. Vinder er den ekvipage, der har færrest samlede fejlpoint, idet dressur vægtes som 3, udholdenhed som 12 og ridebanespringning som 1.

Kaptajn Frode Kirkebjerg (1888-1975) på Metoo fik sølv ved OL i 1924, kaptajnløjtnant Hans Lunding (1899-1984) på Jason fik bronze ved OL i 1936, og Nils Haagensen (f. 1955) på Monaco opnåede EM-guld i 1979 og vandt i 1980 det uofficielle VM, Festivalsejr.

• hestesport
• dressur
• ridebanespringning