Ridebanespringning, ridesportens mest populære konkurrenceform og den eneste, hvor rytterne rider om pengepræmier, der kan være af samme størrelse som ved trav- og galopløb. Den officielle betegnelse for sporten er springning; ordet ridebanespringning bruges udelukkende som modsætning til terrænspringning.
Ridebanespringning afholdes både på udendørs og indendørs baner. I den sværeste klasse i Danmark (svær A) består banen af 12-14 forhindringer (indendørs mindst ti) med maks. 18 spring og 2-3 kombinationer. Udfordringen ligger ikke alene i at springe over de enkelte forhindringer, men tillige i, at hesten holdes i balance og styres gennem banen i et tilpasset tempo, også mellem forhindringerne.
Vinder af en konkurrence er den ekvipage (hest og rytter), som klarer banen med færrest fejl eller hurtigst. I den klassiske konkurrence afvikles en hovedspringning, hvor det gælder om at have færrest fejl; ekvipager, der herefter står lige til førstepladsen, skal ud i en omspringning på tid. Der dømmes fx fejl for "ulydighed" første og anden gang, mens tredje gang ulydighed, fejllæsning af banen og styrt medfører diskvalifikation. I alle internationale mesterskaber findes holdkonkurrencer, hvor resultatet af de tre bedste (af fire) tæller til sejren. Banelængden må målt i meter ikke være længere end antallet af forhindringer gange 60.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.