Artikelstart
Ridebanespringning, ridesportens mest populære konkurrenceform og den eneste, hvor rytterne rider om pengepræmier, der kan være af samme størrelse som ved trav- og galopløb. Den officielle betegnelse for sporten er springning; ordet ridebanespringning bruges udelukkende som modsætning til terrænspringning.
Ridebanespringning afholdes både på udendørs og indendørs baner. I den sværeste klasse i Danmark (svær A) består banen af 12-14 forhindringer (indendørs mindst ti) med maks. 18 spring og 2-3 kombinationer. Udfordringen ligger ikke alene i at springe over de enkelte forhindringer, men tillige i, at hesten holdes i balance og styres gennem banen i et tilpasset tempo, også mellem forhindringerne.
Vinder af en konkurrence er den ekvipage (hest og rytter), som klarer banen med færrest fejl eller hurtigst. I den klassiske konkurrence afvikles en hovedspringning, hvor det gælder om at have færrest fejl; ekvipager, der herefter står lige til førstepladsen, skal ud i en omspringning på tid. Der dømmes fx fejl for "ulydighed" første og anden gang, mens tredje gang ulydighed, fejllæsning af banen og styrt medfører diskvalifikation. I alle internationale mesterskaber findes holdkonkurrencer, hvor resultatet af de tre bedste (af fire) tæller til sejren. Banelængden må målt i meter ikke være længere end antallet af forhindringer gange 60.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.