Dansk Ride Forbund

Artikelstart

Dansk Ride Forbund, DRF, stiftet i 1917 med det formål at sikre ensartede regler for afvikling af ridekonkurrencer. Først efter en række forhandlinger blev Dansk Ride Forbund i 1918 optaget i Dansk Idræts-Forbund, DIF, det senere Danmarks Idræts-Forbund; det skyldtes, at mange af rytterne også deltog i væddeløb med pengepræmier, hvilket var i modstrid med DIFs amatørbestemmelser. Dansk Ride Forbund har siden 1921 været medlem af det internationale rideforbund, Fédération Equestre Internationale, FEI, stiftet 1921. I 2016 havde Dansk Ride Forbund ca. 70.500 medlemmer fordelt på ca. 400 klubber. En stor del af forbundets medlemmer er kvinder, særlig helt unge piger. Se også hestesport.

Dansk Ride Forbunds hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig