militære grader

Militære grader. Gradstegn for befalingsmænd i det danske forsvar.

.

Militære grader er betegnelser, som angiver militærpersoners indbyrdes rangorden, ansvar og kompetencetrin. Grundlæggende skelnes der mellem befalingsmænd og menige og blandt befalingsmændene mellem officerer og underofficerer.

Gradueringen afspejler den hierarkiske struktur i forsvaret, idet hvert trin på den militære rangskala oprindelig modsvarede en bestemt enhedsstørrelse; således svarer kaptajn (høvedsmand) til kompagni og oberst (øverste) til regiment.

Bestemmelserne for det danske forsvar opererer med chef-, leder-, mellemleder- og manuelt niveau. Personellet på chef-, leder- og mellemledertrinnene er befalingsmænd, mens personellet på det manuelle niveau er menige. Personel på chef- og ledertrinnene tilhører officersgruppen, og personel på mellemledertrinnet tilhører sergentgruppen.

Chefniveau

Graderne på chefniveau hedder i Hæren og Flyvevåbnet

  • 1) general
  • 2) generalløjtnant
  • 3) generalmajor
  • 4) brigadegeneral
  • 5) oberst
  • 6) oberstløjtnant

i Søværnet hedder de tilsvarende grader

  • 1) admiral
  • 2) viceadmiral
  • 3) kontreadmiral
  • 4) flotilleadmiral
  • 5) kommandør
  • 6) kommandørkaptajn

Graderne brigadegeneral og flotilleadmiral kan tillægges midlertidigt for oberster og kommandører, der gør tjeneste internationalt.

Inden for lægekorpset svarer betegnelsen generallæge til generalmajor eller kontreadmiral, stabslæge af 1. grad og stabstandlæge til oberst eller kommandør og stabslæge af 2. grad til oberstløjtnant eller kommandørkaptajn.

Hjemmeværnets militære chef er generalmajor.

Lederniveau

Graderne på lederniveau hedder

  • 7) major, i Søværnet orlogskaptajn
  • 8) kaptajn, i Søværnet kaptajnløjtnant
  • 9) premierløjtnant
  • 10) flyverløjtnant af 1. grad
  • 11) i Hæren sekondløjtnant, i Søværnet løjtnant og i Flyvevåbnet flyverløjtnant.

Inden for lægekorpset svarer overlæge (overdyrlæge og overtandlæge), reservelæge af 1. grad, reservelæge af 2. grad og reservelæge af 3. grad til hhv. major/orlogskaptajn, kaptajn/kaptajnløjtnant, premierløjtnant og løjtnant/flyverløjtnant.

I Hjemmeværnet er majorer/orlogskaptajner lønnede mens de underordnede er ulønnede.

Mellemlederniveau

Graderne på mellemlederniveau, dvs. i sergentgruppen, hedder

  • 12) chefsergent (kronesergent)
  • 13) seniorsergent
  • 14) oversergent
  • 15) sergent
  • 16) korporal

Korporalsgraden blev genindført i Hæren den 1.10.2008, hvor de første korporaler blev udnævnt.

Inden for lægekorpset svarer underlæge til sergent.

Personel fra konstabelgruppen i Søværnet og Flyvevåbnet, der gør tjeneste internationalt, kan midlertidigt tillægges korporalsgrader.

Manuelt niveau

Graderne for menigt personel i Hæren er

  • 17) overkonstabel af 1. grad
  • 18) overkonstabel
  • 19) konstabel

I Søværnet og Flyvevåbnet anvendes betegnelserne

  • 17) marine- hhv. flyverspecialist
  • 18) marine- hhv. flyveroverkonstabel
  • 19) marine- hhv. flyverkonstabel

Hertil kommer i alle værn

  • 20) menige værnepligtige, konstabelelever samt frivillige menige i Hjemmeværnet.

En menig værnepligtig, der fungerer i mellemlederstilling, kan tillægges graden menig gruppefører.

Andet personel i militæret

Gejstligt personel i forsvaret og auditørpersonel står uden for militær grad. Det samme gælder mekanikere i Søværnet.

Militære grader internationalt

Højere grader i udlandet kan være generaloberst, feltmarskal, storadmiral, Sea Lord mm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig