I 1801 godkendtes disse epauletter med gradstegn for hærens officerer. For officerer af Livgarden til Hest og Husarregimentet godkendtes i stedet ærmegradstegn. De nye gradstegn indførtes året efter, og de var de første egentlige gradstegn for officerer i den danske hær. Kongelig approberet tegning 1801. Rigsarkivet.
Gradstegn er en afmærkning på især militære uniformer, der angiver bærerens grad.
Egentlige gradstegn begyndte at dukke op i sidste halvdel af 1700-tallet i Europa, og de blev almindelige i begyndelsen af 1800-tallet. Tidligere var der forskellige kendetegn på uniformerne, hvormed man kunne skelne mellem officerer, underofficerer og menige, men man kunne ikke, se hvilken grad bæreren havde.
I Danmark blev de første gradstegn for officerer i hæren og flåden godkendt i 1801 og anlagt i 1802. De nye gradstegn bestod af epauletter, som indførtes efter fransk forbillede. For underofficerer havde man kortvarigt forsøgt sig med et system af gradstegn for underofficerer allerede i 1760’erne, men det var først i 1812, at der indførtes et blivende system for denne personelgruppe.
Gradstegn findes i mange former og materialer, og de har været placeret på skuldre, ærmer og kraver. I takt med skydevåbnenes større effektivitet blev gradstegn gradvist gjort mindre iøjnefaldende, så fjenden ikke kunne identificere befalingsmænd på afstand.
I 1962 indførtes i den danske hær skydesløjfer med vævede gradstegn, som skulle bæres på uniformens skulderstropper.
Det nuværende danske system af gradstegn består for officerer af Hæren af stjerner, for officerer af Søværnet og Flyvevåbenet af tresser, og for underofficerer og kontraktansatte menige af alle værn af vinkler og bjælker. Officerer af admiralsklassen har dog stjerner på gallauniform. De tre hjemmeværnsgrene anvender samme gradstegn som de respektive værn.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.