matematikkompetencer | lex.dk

KOM blomst

Af Mogens Niss m.fl..

Licens: CC BY SA 3.0

Matematikkompetencer er evnen til at tage matematik i brug i relevante sammenhænge. Det forudsætter, at man har kendskab til matematikken, som skal bruges, og at man kan se, hvordan matematikken kan anvendes i den konkrete sammenhæng.

I 2002 udkom en helt central rapport for matematikundervisningen i det danske uddannelsessystem, nemlig Kompetencer Og Matematiklæring (KOM), skrevet og redigeret af Mogens Niss og Tomas Højgaard Jensen (født 1969). Den kaldes også KOM-rapporten, og den har dannet grundlag for læreplaner og undervisningsvejledninger etc. i matematik i skolen.

Otte matematikkompetencer

I rapporten skelnes der mellem otte forskellige matematikkompetencer, som er delvist overlappende og fremstilles som en blomst.

Tankegangskompetence
Repræsentationskompetence
Symbol- og formalismekompetence
Kommunikationskompetence
Hjælpemiddelkompetence
Ræsonnementskompetence
Modelleringskompetence
Problembehandlingskompetence.

Opsætningen af kompetencerne i en blomst illustrerer, at der er tale om forskellige kompetencer med hver deres egenart, men også med overlap.

Kompetencerne er samtidig inddelt i to områder, nemlig dels at spørge og svare i, med og om matematik, og dels at omgås sprog og redskaber i matematik. Opdelingen skal ikke forstås som ’vandtætte skodder’, men sætter struktur på ideen om kompetencebaseret matematikundervisning.

Tre dimensioner for matematikkompetence

Kompetencerne måles og/eller vurderes efter tre dimensioner: dækningsgrad, aktionsradius og teknisk niveau.

i) Dækningsgrad

En kompetences dækningsgrad hos en person benyttes til at betegne i hvor høj grad de aspekter, som karakteriserer kompetencen, er dækket hos den pågældende, dvs. hvor mange af disse aspekter, personen kan aktivere i forskellige foreliggende situationer, og med hvor høj grad af selvstændighed aktiveringen kan ske

ii) Aktionsradius

En kompetences aktionsradius hos en person udgøres af det spektrum af sammenhænge og situationer, personen kan aktivere kompetencen i. Det drejer sig først og fremmest om sammenhænge og situationer, der er bestemt af matematiske emneområder (såvel internt matematiske som anvendte emner), men også om sammenhænge og situationer, der er bestemt af problemstillinger og udfordringer.

iii) Teknisk niveau

En kompetences tekniske niveau hos en person bestemmes af, hvor begrebsligt og teknisk avancerede sagsforhold og værktøjer personen kan aktivere den pågældende kompetence overfor.

Matematikkompetencer i undervisningen

KOM-rapporten har det som en afgørende pointe, at alle otte matematikkompetencer sættes på dagsordenen lige fra skolestart i matematik, og at kompetencerne udvikles i indbyrdes samspil gennem elevernes arbejde med matematik. På den måde skal kompetencetankegangen udgøre en fælles referenceramme for al matematikundervisning op igennem uddannelsessystemet.

I begynderundervisningen er det kun visse af de karakteristiske træk ved den enkelte kompetence, der tages i betragtning. Op igennem uddannelsessystemet forudsættes det, at eleven får tilføjet gradvis flere træk af hver kompetence i elevens kompetencebesiddelse. Ved udgangen af det gymnasiale A-niveau skal elevens besidde hver kompetence i fuld udfoldelse.

Progression i den enkeltes matematikbeherskelse består, foruden tilvækst af matematisk kompetence, overblik og dømmekraft, også i indvinding af nyt land vedrørende de matematiske stofområder, som den enkelte bliver i stand til at begå sig i og med. Kompetencerne udvikles og udøves i beskæftigelsen med matematiske stofområder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Matematikdidaktik

Mette Andresen

Førsteamanuensis i matematikdidaktik, Universitetet i Bergen