Markomanner, (af lat. Marcomanni 'mænd i grænseland', se -mark), vestgermansk stamme, der omkring 100 f.Kr. boede ved Øvre Main i Sydtyskland. Markomannerne deltog i 58 f.Kr. i Ariovists forgæves kamp mod Cæsar; i 9 f.Kr. blev de angrebet af Drusus d.æ. og måtte flytte til Bøhmen, hvor deres høvding, Maroboduus, etablerede et kongedømme. De følgende konger blev gradvis mere afhængige af Rom. I 166 e.Kr. trængte markomannerne ind over den romerske grænse, hvilket resulterede i de såkaldte markomannerkrige 166-173 og 177-180, hvor Marcus Aurelius og Commodus besejrede dem. Disse krige er afbildet på Marcus Aurelius-søjlen i Rom. I de følgende århundreder kom det flere gange til sammenstød mellem romerne og markomannerne. Efter år 500 forlod markomannerne Bøhmen og bosatte sig antagelig i Bayern.