Marcus Aurelius var en romersk kejser, der regerede 161-180. Marcus Aurelius, som var af spansk herkomst, blev favoriseret af kejser Hadrian og senere adopteret af kejser Antoninus Pius, med hvis datter, Faustina, han blev gift i 145. Han gjorde hurtigt karriere og beklædte konsulatet allerede i 140 og igen i 145. Ved Antoninus Pius' død i 161 overtog Marcus Aurelius problemløst magten sammen med sin adoptivbror, Lucius Verus, i et vellykket tokejsersystem, som varede frem til Verus' død i 169.
Denne periode var som den efterfølgende præget af alvorlige kampe i næsten hele den nordlige og østlige del af Romerriget, især mod markomannerne ved rigets nordflanke. Også en alvorlig pest ramte i 166 ikke mindst byen Rom. Det er paradoksalt, at den filosofisk orienterede Marcus Aurelius måtte tilbringe en stor del af sin regeringstid i felten. I 176 gjorde han sin søn, Commodus, til medregent efter at have slået et alvorligt oprør ned. Få år med ro afløstes af nye angreb mod nord, og Marcus Aurelius døde i Vindobona (nuv. Wien) under kampen for endnu en gang at holde barbarerne ude fra Romerriget. Marcus Aurelius' kampe mod markomannerne er skildret på Marcus Aurelius' søjle i Rom.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.