Germanere er en fællesbetegnelse for de talrige folkestammer i antikkens Vest- og Nordeuropa, herunder Skandinavien, der talte germanske sprog. I folkevandringstiden spredte flere af dem sig længere sydpå i Europa, mens østgermanske folk som goterne allerede i århundrederne forinden havde bosat sig i egnene nord for Donau og Sortehavet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af latin Germanus, flertal Germani, som måske er af keltisk oprindelse; jf. oldirsk gair 'nabo'. Betegnelsen er ikke germanernes egen og blev hovedsagelig brugt af romerne.

Af vigtige vestgermanske stammer kan nævnes alemannere, markomannere og frankere; til de nord- og østgermanske hører foruden goterne også cimbrere og teutoner, burgundere og vandaler.

Kilder

Kendskabet til germanerne stammer dels fra arkæologiske kilder, dels fra skriftlige kilder; bl.a. omtales de af de romerske forfattere Plinius og først og fremmest af Tacitus, der i skriftet Germania fra 98 e.v.t. skildrer germanerne som et folk, der levede en ukompliceret tilværelse præget af enkelhed, og germanernes væsen skulle være præget af stærk frihedstrang.

Oprindelsessted

Det er omdiskuteret, hvorfra germanerne oprindelig stammer, dvs. hvor den befolkningsgruppe, der har talt det germanske ursprog, boede; og det er ligeledes omdiskuteret, hvorledes de i første omgang har spredt sig. Mest udbredt er den antagelse, at de i 400-500-tallet f.v.t. levede i et område i det sydlige Skandinavien og Nordtyskland med tyngdepunktet nogenlunde i det historiske Danmark.

I slutningen af 100-tallet f.v.t. trængte germanske stammer ned gennem Europa mod Rom. Senere forsøgte romerne at annektere germanernes område frem til Elben, men efter Publius Quintilius Varus' totale nederlag i 9 e.v.t. i Teutoburgerskoven trak romerne sig tilbage til venstre Rhinbred. Fra midten af 100-tallet e.v.t. og i de følgende århundreder opstod der igen kampe mellem romerne og germanerne, der trængte ind over Romerrigets grænse og i mange tilfælde bosatte sig i grænseområderne.

Germanerne har været kvægholdere og jordbrugere. Deres samfundsstruktur har været pyramidalsk, og høvdinge har ledet de enkelte stammer. Der har været rige kontakter mellem germanere og romere, hvilket bl.a. fremgår af fund af romerske importvarer i høvdingegrave.

Germansk religion

Der er intet skriftligt bevaret fra germanerne, og deres religion kendes derfor hovedsagelig gennem romerske forfattere, bl.a. Cæsar og Tacitus, og senere kristne forfattere.

Det er diskutabelt, om religionen var fælles for det nordiske og det sydgermanske område. Navneformerne var forskellige, således må fx Wotan sidestilles med Odin i den nordiske mytologi, Donar med Thor, Tiwaz med Tyr, og Nerthus er, skønt af hunkøn, antagelig identisk med Njord. For det sydgermanske område er det ikke muligt at give en samlet mytologisk oversigt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig