lurmærke

Lurmærke. Det gamle instrument luren udgør et vigtigt nationalt symbol, der dog helt ukorrekt ofte sammenkædes med vikingerne. Lurmærket bruges her til mærkning af smør på de ældre dritler fra Mejeriet Enigheden i København. Fotografi fra ca. 1936.

.

Lurmærke. En blå bølge angiver saltet smør, en rød usaltet.

.

Lurmærke, dansk kvalitetsmærke, udformet som fire sammenslyngede bronzealderlurer. Lurmærket blev udviklet i privat regi, påbudt ved lov i 1906 og overført til staten i 1911. Mærket var herefter statseje, indtil det i 1991 blev tilbageført til mejeribruget. Det ejes i dag af Mejeriforeningen, som forestår kvalitetskontrol af de produkter, der sælges under mærket. Lurmærket er et fællesmærke, som oprindelig blev brugt på smør til eksport, men anvendelsen er siden udvidet til brug for andre danske mejeriprodukter.

Det danske lurmærkede smør blev en vigtig eksportvare, især til det britiske marked, hvor Lurpak-smør udgør ca. 30% af markedet, og bl.a. Saudi-Arabien, Libanon og De Forenede Arabiske Emirater. I dag sælges lurmærket smør i mere end 100 lande og er det mest udbredte smørprodukt i verden. I begyndelsen af 1900-t. udgjorde den danske smøreksport 30-40% af den samlede danske eksport, omkring 2000 ca. 0,5%. Lurpak findes saltet og usaltet, smørbart og som krydrede produkter i forskellige størrelser. Penge til markedsføring af lurpak indhentes bl.a. ved, at mejerier betaler et vist beløb til Mejeriforeningen pr. kg smør, de producerer; i 2002 ca. 3 kr./kg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig