Lurmærke er et dansk kvalitetsmærke, der er udformet som fire sammenslyngede bronzealderlurer.
Lurmærket blev udviklet i privat regi, påbudt ved lov i 1906 og overført til staten i 1911. Mærket var herefter statseje, indtil det i 1991 blev tilbageført til mejeribruget og blev ejet af Mejeriforeningen. Mejeriforeningen forestod kvalitetskontrol af de produkter, der blev solgt under mærket.
I 2012 blev rettighederne til lurmærket solgt til Arla Foods.
Lurmærket var et fællesmærke, som oprindelig blev brugt på smør til eksport, men anvendelsen blev siden udvidet til brug for andre danske mejeriprodukter.
Det danske lurmærkede smør blev en vigtig eksportvare, især til det britiske marked, hvor Lurpak-smør kom op på en markedsandel på ca. 30% af markedet, samt til lande som Saudi-Arabien, Libanon og De Forenede Arabiske Emirater.
Lurmærket smør er det mest udbredte smørprodukt i verden. I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde den danske smøreksport 30-40% af den samlede danske eksport. Omkring 2000 var den andel faldet til omkring 0,5%.
Lurpak findes saltet og usaltet, smørbart og som krydrede produkter i forskellige pakningsstørrelser. Penge til markedsføring af lurmærket blev oprindelig indhentet ved, at mejerier betalte et vist beløb til Mejeriforeningen pr. kg smør, de producerede.
Lurmærke. Det gamle instrument luren udgør et vigtigt nationalt symbol, der dog helt ukorrekt ofte sammenkædes med vikingerne. Lurmærket bruges her til mærkning af smør på de ældre dritler fra Mejeriet Enigheden i København. Fotografi fra ca. 1936.
Dansk smør var også dengang i særklasse, og eksporten var en succes, men man oplevede hurtigt, at smør fra andre lande ulovligt blev solgt for at være et dansk produkt. I 1906 blev Lurmærke-loven vedtaget af den Rigsdagen, og mærket blev erklæret et officielt, nationalt varemærke for alt dansk eksportsmør af høj ensartet kvalitet. På det tidspunkt udgjorde smøreksporten 41% af den totale danske eksport og var stor national betydning.
I over 100 år er kvaliteten af lurmærket smør blevet kontrolleret af Mejeriforeningen, senere af Steins Laboratorium og siden 2006 af Eurofins Steins Laboratorium A/S, der i dag står for al kontrol, alle analyser og smørbedømmelser, så en ensartet kvalitet fortsat sikres.
Indtil 1997 blev Lurmærket kun brugt på rene smørprodukter, men det findes nu også på en lang række smør-blandingsprodukter og produkter med et lavere fedtindhold. »Lurpak« erstattede det gamle navn »Danish Butter«, som var kendt af det engelske marked. Det var dengang en stor satsning at ændre navnet »Danish Butter«, men »Lurpak« oplevede en høj vækstrate i salget og er at finde blandt de største succeshistorier i dansk erhvervsliv i det 20. århundrede.
Dansk smør med Lurmærke sælges på over 80 markeder over hele verden og er dermed en af Danmarks mest kendte mærkevarer.
I 2012 solgte Mejeriforeningen rettighederne til lurmærke til Arla Foods amba. Arla Foods amba anvender i dag lurmærket på smør og produkter som Lurpak smørbar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.