Lur, blæseinstrument fra bronzealderen, kendt fra ca. 1300-600 f.Kr. Luren, der måske efterligner dyrehorn, består oftest af flere rørdele af bronze, sammensat således at de danner et stort S, men kan også have andre former. Røret er konisk, 1,5-2,5 m langt og har ofte øverst en udsmykket endeplade, måske et solsymbol; nogle lurer er forsynet med små hængende metalplader eller en kæde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lur kommer af norsk lur, oldnordisk lúðr, af usikker oprindelse.

De 60 bevarede lurer og fragmenter er fundet, ofte parvis, i landene omkring Østersøen, flest (39) i Danmark. Det første fund - og det største - var de seks Brudevælte lurer (1797).

Såvel musikken som lurernes funktion er ukendt, men der gættes på rituel, evt. militær brug. Luren kan klinge dybt og blødt, men også som dyrebrøl, og der er i 1900-t. foretaget flere indspilninger af dens klang.

Lur betegner i senere tider også et folkeligt horninstrument, fx den lange norske neverlur, fremstillet af bark (norsk 'never') eller træstykker holdt sammen af bark e.l. og således beslægtet med alpehorn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig