Arla Foods

.
.

Arla Foods, mejerikoncern, en af verdens største, skabt 2000 ved fusion af MD Foods og Arla, Sverige. Virksomheden har hovedsæde i Aarhus og er et andelsselskab ejet af 12.300 danske, svenske, tyske, belgiske, britiske og luxembourgske mælkeproducenter.

I 2003 fusionerede Arla Foods med det britiske Express Diaries, således at Arla ejer 51% af det britiske Arla Foods plc. Siden er koncernen blevet udvidet ved opkøb af eller fusion med mejerier i forskellige lande; bl.a. fusioneredes i 2011 med tyske Hansa-Milch eG.

Arla Foods har produktion i 12 lande. I 2012 indvejedes 10,4 mia. kg mælk. Omsætningen var 63 mia. kr., og koncernen havde 18.112 ansatte.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig