Litauisk, officielt sprog i Litauen, modersmål for ca. 3 mio. (1998) og første fremmedsprog for den øvrige del af befolkningen. Uden for Litauen tales sproget af mindretal i Polen og Hviderusland samt i USA, Australien, Canada, Brasilien, Tyskland og Storbritannien. Sproget er indoeuropæisk og danner sammen med lettisk og de uddøde sprog kurisk, semgalisk og selisk den østbaltiske undergruppe af de baltiske sprog.

Dialekter

Blandt dialekterne, der er meget forskellige, hvad udtale, bøjningssystem og ordforråd angår, er hoveddialekterne žemaitisk eller vestlitauisk og aukštaitisk eller højlitauisk, der tales i Litauens østlige, sydlige og centrale del samt i Polens nordøstlige og Hvideruslands nordvestlige områder.

Historie

Den tidligste bevarede tekst på litauisk er De dzukiske bønner, en bedetekst fra 1503, der er skrevet på højlitauisk. Den første litauiske bog, M. Mažvydas' Katekismus fra 1547, er primært vestlitauisk, men med træk fra højlitauisk. I slutningen af 1800-t. blev den højlitauiske dialekt, der tales i Litauens sydvestlige del, dominerende og dannede basis for det litauiske skriftsprog.

Lyd

Det moderne litauiske alfabet anvender foruden traditionelle latinske bogstaver de specielle ą [ɑ:], ę [a:], į [i:], ų og ū [u:], ė [e:], š [ʃ], ž [ʒ] og č [ʧ]. Ofte forskydes tryk under bøjning systematisk fra ordets stamme til dets endelse og omvendt, fx har ˈvilkas 'ulv' plur. vilˈkai.

Bøjning

Litauisk har længe været genstand for stor interesse inden for diakron indoeuropæisk forskning, fordi sproget har bevaret mange træk af fonetisk, morfologisk og ordforrådsmæssig art fra det indoeuropæiske grundsprogs tid, fx ordtoner, pronominer i dualis og substantivernes syv kasus, jf. bøjningen af 'mand':

Bøjning
singularis pluralis
nom. vyras vyrai
vok. vyre vyrai
akk. vyrą vyrus
gen. vyro vyrų
dat. vyrui vyrams
lok. vyre vyruose
instr. vyru vyrais

Substantiver og adjektiver har ingen artikler, mens bestemthed udtrykkes ved demonstrative pronominer og partitiv genitiv, fx

Bøjning
tame miške gyvena vilkų
'denne' 'skov' 'bor' 'ulve'
lok.sg. lok.sg. præs.3.pers. part.gen.pl.

dvs. 'der bor ulve i denne skov'. Verbernes bøjningssystem er omfattende og rummer bl.a. aktive og passive participier samt gerundium og gerundiv.

Ordforråd

I ordforrådet indgår mange arkaisk prægede indoeuropæiske ord, fx laukas 'mark' af indoeur. *loukos 'lysning' og sūnus 'søn' af indoeur. *sūnus 'søn', fælles baltiske og slaviske ord, fx galva 'hoved' og karvė 'ko', urbaltiske ord, fx kaklas 'nakke' og briedis 'elg', og i begrænset omfang desuden låneord fra polsk, hviderussisk, russisk og tysk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig