Baltiske sprog omfatter i dag de østbaltiske sprog litauisk og lettisk, men tidligere også det vestbaltiske oldpreussisk, der uddøde før år 1700. Oldpreussisk er skriftligt overleveret i dobbeltsprogede (tysk-oldpreussiske) ordlister og i oversættelser af Martin Luthers Katekismus fra 1400-1500-tallet. Andre, nu uddøde, baltiske sprog omfatter de sparsomt overleverede jatvingisk, kurisk, selisk og zemgalisk.
De baltiske sprog er lydhistorisk præget af assibilation af palatalt k og g, fx litauisk širdis, lettisk sirds, oldpreussisk seyr svarende til gr. kardía 'hjerte'. Vigtige træk er også sammenfald af de korte vokaler a og o samt forekomsten af betydningsbærende intonationsforskelle ved lange vokaler og diftonger.
Det konservative litauiske sprog afviger betydeligt fra det mere udviklede lettisk og er med sine arkaiske træk inden for lydlære og grammatik særdeles værdifuldt for den sammenlignende indoeuropæiske sprogvidenskab. Nyere forskning har påvist, at også sproget i de ældste oldpreussiske tekster reflekterer såvel tryk- som accentforhold, og et urbaltisk system kan derfor nu rekonstrueres på grundlag af både vest- og østbaltisk materiale.
De baltiske sprogs nære sproghistoriske slægtskab med de slaviske sprog understøtter den antagelse, at de tilsammen har udgjort en særlig baltoslavisk gruppe i den indoeuropæiske sprogfamilie.
Lighederne er påfaldende inden for såvel grammatikken og ordforrådet som accentsystemet. Herudover har baltisk mange låneord fra slaviske sprog, men også fra de germanske. I både de østersøfinske sprog og samisk findes et stort antal meget gamle låneord fra tidligere stadier af baltisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.