Lineær afbildning, 1) i matematik en afbildning T : V↷W mellem vektorrum V og W, som bevarer den lineære struktur, det vil sige opfylder T (u+v) = T (u)+T (v) og T (ru) = rT (u) for alle vektorer u,v∈V og alle skalarer r. Se også homomorfi.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet lineær kommer af fransk linéaire, af latin linearis, af linea 'linje'.
2) afbildning af en funktion f(x), hvorom det gælder, at en tilvækst i den uafhængige variabel x medfører en dermed proportional tilvækst i funktionsværdien. Indtegnet i et retvinklet koordinatsystem er grafen for f en ret linje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.