lærk

Lærk. Europæisk lærk. Øverst skud fra det tidlige forår med to unge, røde hunblomsterstande, der senere udvikler sig til kogler. Th. på skuddet ses fem hanblomster. I midten gren i sommertilstand med to oprette kogler og tre kortskud med bladene (nålene) i roset samt det nye årsskud (langskud) med spredte blade. Nederst et enkelt kogleskæl, på hvis overside de to vingede frø ses.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Lærk. Vintersilhuet af europæisk lærk.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Lærk, Larix, nåletræsslægt i granfamilien med ti arter, udbredt på den nordlige halvkugle. Det er indtil 40 m høje, skovdannende træer, som i modsætning til de fleste nåletræer er løvfældende. De nåleformede blade er lysegrønne og sidder dels spredte på langskud, dels mange sammen på kortskud. Både hanblomster og kogler sidder i spidsen af kortskud. Koglerne er oprette og ægformede.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lærk kommer via tysk Lärche fra latin larix.

Europæisk lærk, Larix decidua, fra Alperne og Karpaterne i Centraleuropa er almindelig som park- og havetræ i Danmark. Den angribes af lærkekræftsvamp, Lachnellula willkommii, og bruges derfor ikke meget i vore skove. Japansk lærk, L. kaempferi (L. leptolepis), fra Honshu, Japan, og hybriden mellem europæisk og japansk lærk, hybridlærk, L. x marschlinsii (L. x eurolepis), er derimod modstandsdygtige over for lærkekræft.

Skovbrug

Europæisk lærk blev som flere andre af vore danske skovtræer indført af Johann Georg von Langen omkring 1765, mens japansk lærk blev introduceret i 1889. I skovbruget anvendes lærk som forkultur i bl.a. bøgekulturer og i mindre grad i rene bestande. Store, knastfri stammer er værdifulde og velegnede til finer, snedkertræ, skibstræ (bl.a. til småbåde) samt bunde i jernbanevogne. Mindre stykker kan bl.a. anvendes til spånplader. Som brænde er lærk svært antændelig og knitrer voldsomt under forbrændingen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig