Finer, (afledt af finere, omdannet af furnere, af ty. furnieren, af fr. fournir 'forsyne'), tynd træplade ofte med tykkelse på 0,3-5 mm. Finer fremstilles dels som skrællet finer, dvs. træstammen roterer om sin længdeakse (som en blyant, der spidses), dels som knivskåren finer, idet en kniv afskærer et lag af en træblok. Sammenlimes flere lag finer med årerne krydset, fås krydsfiner. Se også træ.