Sudeterne er en mere end 300 km lang og 30-80 km bred bjergkæde i det nordøstlige Tjekkiet og sydvestlige Polen. Sudeterne strækker sig fra Neißes øvre løb mod sydøst til Den Mähriske Port og Oders øvre løb.

Faktaboks

Etymologi
Bjerkæden hedder på tjekkisk og polsk Sudety, på tysk Sudeten.

Længst mod nordvest ligger Lužické Hory (polsk Góry Łużyckie, ty. Lausitzer Gebirge) og Jizerské Hory (polsk Góry Izerskie, ty. Isergebirge); så følger Krkonoše (polsk Karkonosze, ty. Riesengebirge) med græsgange og moser over skovgrænsen og Sudeternes højeste top, Sněžka (polsk Śnieżka, ty. Schneekoppe), på 1602 m. Her er oprettet en nationalpark.

I de østlige Sudeter ligger bjergkæderne Rychlebské Hory (polsk Góry Złote, ty. Reichensteiner Gebirge) og Hrubý Jeseník (polsk Wysoki Jesionik, ty. Altvatergebirge), der når 1491 m i Praděd (polsk Pradziad, ty. Altvater). Klimaet begunstiger nåleskov, og forlandet mod NØ er ligesom flere dalstrøg særdeles frugtbart.

Der går en række vigtige trafikveje gennem bjergkæden, fx ved den polske fæstningsby Kłodzko (ty. Glatz) og Wałbrzych (ty. Waldenburg), en polsk industriby i et gammelt kulbækken ved Sudeternes nordrand.

Geologi

Sudeterne opstod som foldebjerge for 380-320 mio. år siden under den hercyniske foldning. Efter livlig forkastningsaktivitet i Sen Karbon-Tidlig Perm (for ca. 300 mio. år siden) blev bjergene nederoderet til et slettelignende erosionslandskab (peneplaniseret); i Kridttiden (for ca. 142-65 mio. år siden) tilmed delvist dækket af havet, hvor der afsattes sandsten.

At bjergene i vore dage er de højeste i Mellemeuropa nord for Alperne, skyldes tertiær brudtektonik, forårsaget af de alpine kollisioner. Den hercyniske undergrund, som træder frem i højderne mellem de sedimentfyldte dalstrøg, er en tektonisk collage af store og små skorpefragmenter, der stammer fra Gondwanas nordlige periferi.

Foruden grundfjeld fra den cadomiske foldning og kambrisk-devone gråvakker, skifre (chert) og vulkanitter optræder gnejs- og granitmassiver, granulit, eclogit og blåskifer samt svagt omdannede, tidlig karbone lerskifre, kalksten, konglomerater, skredbreccier og flysch.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig