Skud, hos planter en stængel med blade og knopper. Bladene sidder fæstnet i nodier, og stængelstykket mellem to på hinanden følgende nodier betegnes et internodie; langskud er skud med lange internodier, mens kortskud har korte internodier. Skuddets knopper, både knopper i bladhjørnerne til sideskudsdannelse og stænglens endeknop, er beskyttet af knopskæl dannet af små, skælformede lavblade (se knop). Ved løvspring falder disse skæl af og efterlader en samling af bladar, knopspor. En plantes forgrening betegnes skudbygning. Denne kan være monopodial eller sympodial.
skud (hos planter)
Monopodial skudbygning
Vha. knopspor kan man erkende, hvor stort et stykke af en gren der er dannet på et år, da et årsskud er stykket fra en samling af knopskælsar til næste samling. Hvis endeknoppen springer ud om foråret, vil selve hovedskuddet vokse videre i nøjagtig samme retning som sidste års skud (enfodsakse), og skudbygningen betegnes monopodial som hos fx bøg og gran. Man vil i spidsen af skuddet se en tydelig endestillet knop og et lille stykke neden for denne knop bladar, der støtter en sideknop.
Sympodial skudbygning
Er endeknoppen derimod opbrugt ved blomsterdannelse (fx hestekastanje), eller dør den, så den videre vækst kun kan ske fra en sideknop, oftest den øverste, dannes en flerfodsakse, en skudkæde. Dette betegnes sympodial vækst og kendes hos bl.a. elmetræer. Man kan i spidsen af dette skud i det tidlige forår se et bladar, en endestillet sideknop og et ar efter den oprindelige endeknop.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.