kommakrigen

De første officielle kommaregler kom i 1918, og fra begyndelsen var der valgfrihed mellem to systemer, nemlig grammatisk komma ("kryds og bolle-kommaet") og pausekomma. Pausekommaets funktion var at afspejle de naturlige ophold (pauser) i det talte sprog, mens hovedprincippet i det grammatiske komma var at afgrænse grammatisk definerede sætninger. Grammatisk komma var det mest udbredte og stort set det eneste, der blev undervist i, mens pausekommaet især blev brugt af skønlitterære forfattere og sprogfolk.

I slutningen af 1980’erne begyndte Dansk Sprognævn at arbejde for at få indført et nyt kommasystem som erstatning for de to gældende. Systemet havde arbejdstitlen "enhedskommaet" og var udarbejdet af Henrik Galberg Jacobsen. Blandt begrundelserne for at indføre et nyt system var, at det grammatiske komma var for svært, og at kun ganske få sprogbrugere kunne sætte det korrekt. Derudover mente Sprognævnet, at grammatisk kommatering resulterede i for mange intetsigende kommaer, der hakkede teksten op i småbidder. Pausekommaet havde til gengæld kun få tilhængere og blev af mange betragtet som et komplet regelløst system.

Med enhedskommaet ønskede Dansk Sprognævn at indføre et system, hvor kommaerne skulle sættes efter helt faste grammatiske regler, men hvor der skulle sættes færre kommaer end ved grammatisk komma. Oprindelig var det meningen, at enhedskommaet skulle være det eneste kommasystem, men denne plan måtte opgives. Dels var Jørn Lund som personligt medlem af Sprognævnets repræsentantskab betænkelig ved at gøre enhedskommaet til det eneste system, dels var Kulturministeriet imod. I stedet fik Sprognævnet tilladelse til at indføre enhedskommaet som nyt valgfrit system i stedet for pausekommaet, mens det grammatiske komma skulle bevares, som det var.

I 1996 blev enhedskommaet så lanceret under navnet nyt komma; det var jo netop ikke blevet det planlagte enhedssystem. Grammatisk komma skiftede ved samme lejlighed navn til traditionelt komma, fordi også det nye komma byggede på en grammatisk analyse af sætningen. Som noget nyt anbefalede Dansk Sprognævn nu eksplicit det ene system, nemlig nyt komma.

Efter de traditionelle kommaregler skulle der stadig sættes komma både før og efter ledsætninger, mens der efter de nye kommaregler kun skulle sættes efter. Nyt komma lå således tæt op ad den kommatering, der bruges i fx fransk, engelsk og norsk.

Nyt komma fik fra begyndelsen en vis udbredelse. Eksempelvis tog folkeskolen pænt imod det nye system, ligesom flere blade og magasiner gik over til det nye system. De trykte nyhedsmedier holdt dog fast i det traditionelle komma, og det samme gjorde den offentlige administration, herunder Kulturministeriet, som Sprognævnet hører under. Flere aviser skrev ledere imod det nye komma, ligesom læserbrevsskribenter og debattører som oftest fik ændret deres tegnsætning i indlæg med nyt komma.

Erik Hansen, der var formand for Dansk Sprognævn fra 1985 til 2002, regnede med, at der ville gå 40-50 år, før det nye komma var blevet enerådende. Niels Davidsen-Nielsen (f. 1937) ønskede sig derimod en hurtigere overgang til det nye system. Davidsen-Nielsen var næstformand for Sprognævnet fra 2000 til 2002 og formand i perioden 2002-2009, og på hans initiativ iværksatte Sprognævnet i 2001 og 2002 en storstilet kampagne for det nye komma. Hermed blev det nye komma mere synligt i offentligheden, men samtidig voksede modstanden i visse kredse.

I 2003 var der ikke længere politisk vilje til at have to kommasystemer. Modstanden kom især fra regeringspartiet Venstre. Venstres kulturpolitiske ordfører, Ester Larsen, skrev eksempelvis en kronik med titlen Ud med enhedskommaet, ligesom hun udtalte, at det traditionelle komma burde være det eneste. Også undervisningsminister Ulla Tørnæs udtrykte offentligt sin modstand mod det nye komma. De forskellige ministeriers repræsentanter i Sprognævnet havde ellers været med til at godkende, at nyt komma skulle være det anbefalede system.

Som reaktion på de politiske udmeldinger udarbejdede Dansk Sprognævn et forslag til et kommakompromis, som blev forelagt og godkendt af både kulturminister Brian Mikkelsen og af undervisningsminister Ulla Tørnæs. Kompromisset gik ud på, at det traditionelle og det nye komma blev slået sammen til ét system.

De reviderede kommaregler trådte i kraft i juni 2004 og blev i 2005 indarbejdet i retskrivningsreglerne i 4. oplag af Retskrivningsordbogen fra 2001. Reglerne indeholder en enkelt valgfri regel, nemlig at det som hovedregel er valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger eller ej (nu kaldet startkomma). Det var samtidig den eneste forskel på nyt komma og traditionelt komma, så reelt var der altså ikke sket noget. Hvis man havde sat traditionelt komma, kunne man blive ved med det med støtte i de reviderede regler (varianten med startkomma). Og hvis man havde sat nyt komma, kunne man blive ved med det med støtte i de reviderede regler (varianten uden startkomma).

Hermed var kommakrigen i princippet slut. I stedet for to kommasystemer er der nu kun et, men reglerne er de samme, som de hele tiden har været, og Dansk Sprognævn anbefaler stadig, at man undlader startkommaet. I juni 2023 annoncerede Sprognævnet dog, at anbefalingen vil blive fjernet i 5. udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen udkommer i slutningen af 2024.

I begyndelsen af 2015 blussede kommakrigen op igen. Det skete, da Sprognævnets formand, Jørn Lund, i et stort opsat interview med Weekendavisen den 2. januar 2015 udtalte, at Sprognævnet burde diskutere, om de gældende kommaregler var gode nok. Udtalelsen kom som reaktion på, at Venstre og Socialdemokratiet i november 2014 havde lagt op til en national sprogstrategi, hvor der også skulle ses på børn og unges kommafærdigheder. Interviewet affødte de efterfølgende måneder en lang række læserbreve, avisartikler og ledere for og imod startkommaet, og Jørn Lund blev af bl.a. Niels Davidsen-Nielsen kritiseret for at genstarte kommakrigen og for ikke selv at følge Sprognævnets anbefaling om at undlade startkommaerne. Sprognævnet iværksatte efterfølgende en række undersøgelser af danskernes kommafærdigheder, men konkluderede i 2017, at der ikke var grundlag for at ændre kommareglerne.

• Dansk Sprognævn
• kommatering
• majonæsekrigen
• Retskrivningsordbogen
• tegnsætning

• kommareglerne på Dansk Sprognævns hjemmeside