Startkomma er komma foran en ledsætning.
Det er som hovedregel valgfrit, om man vil sætte startkomma eller ej, men ifølge Retskrivningsordbogen skal man følge samme praksis inden for samme tekst. Således skal elever ved folkeskolens afgangsprøve i retskrivning angive, om de anvender startkomma eller ej.
Startkomma benyttes generelt i offentlig administration og i de trykte medier, mens man især finder fravalg af startkomma blandt skønlitterære forfattere, sprogforskere og andre særligt sprogbevidste skribenter. Dansk Sprognævn anbefaler, at man undlader at sætte startkomma.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.