majonæsekrigen

Anledningen til majonæsekrigen var, at Dansk Sprognævns formand, Erik Hansen, i begyndelsen af juni 1985 havde givet et interview til Ritzaus Bureau om de planlagte ændringer i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen.

I interviewet gav han bl.a. eksempler på, at det nu ville blive tilladt at skrive visse låneord på dansk, fx konjak (ved siden af cognac), remulade (ved siden af remoulade), krem (ved siden af creme), resurse (ved siden af ressource), jogurt (ved siden af yoghurt), vanilje (ved siden af vanille) og majonæse (ved siden af mayonnaise). Der var ikke tale om, at de danske stavemåder skulle afløse de traditionelle former; de skulle blot indføres som sideformer.

Interviewet blev den 9. juni 1985 gengivet i en lang række medier og affødte de efterfølgende måneder hundredvis af læserbreve, avisartikler og ledere om de fordanskede skrivemåder. Debatten kom hurtigt til at dreje sig om ganske få af ordene, og til sidst kun om stavemåden majonæse.

Et element i fastlæggelsen af den officielle retskrivning er, at fremmedord, der er blevet en integreret del af det danske sprog, bør skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord. Princippet gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk. Tidligere skrev man fx brusque, directeur, feuilleton, lieutenant, humeur, fadaise og quarantaine. I vore dage er de korrekte stavemåder brysk, direktør, føljeton, løjtnant, humør, fadæse og karantæne.

Af den gældende bekendtgørelse om dansk retskrivning fra 1892 fremgik det direkte, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, og som udtales på dansk, også bør skrives på dansk, og det var således med udgangspunkt i denne bekendtgørelse, at stavemåden majonæse blev indført.

Af mediernes omtale af interviewet havde mange fået det indtryk, at Dansk Sprognævn ville gennemføre en retskrivningsreform, hvis hovedindhold var, at man nu skulle skrive ordene, som man udtaler dem. På trods af flere modindlæg fra Sprognævnet fortsatte debatten, og til sidst blev Kulturministeriet og Undervisningsministeriet inddraget.

Efter et møde mellem Dansk Sprognævn, undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jakobsen blev Sprognævnet bedt om at genoverveje nogle af de planlagte ændringer.

Sagen endte med, at Sprognævnet i efteråret 1985 ændrede manuskriptet til Retskrivningsordbogen på enkelte punkter. Det vigtigste var, at indførelsen af former som gymnasie, kriterie, seminarie osv. ved siden af gymnasium, kriterium, seminarium osv. blev udskudt til en senere udgave af ordbogen. Til gengæld holdt Sprognævnet fast ved både majonæse og en række af de øvrige fordanskninger.

Hermed var majonæsekrigen i princippet slut, men diskussionen i pressen fortsatte dog nogen tid endnu. I september 1986 udkom så den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Den blev – med få undtagelser – som Sprognævnet hele tiden havde tænkt sig.

Stavemåden majonæse slog dog aldrig an og blev derfor afskaffet igen i 2012 med udgivelsen af 4. udgave af Retskrivningsordbogen. Her blev former som akvarie, gymnasie, ministerie osv. til gengæld indført som sideformer til akvarium, gymnasium, ministerium osv.

• Dansk Sprognævn
• kommakrigen
• retskrivning
• Retskrivningsordbogen

• Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Retskrivningen (BEK nr. 24 af 27/02/1892)
• Retskrivningsordbøger gennem historien