De keltiske folk har, som alle andre, haft religiøse fester, der på en eller anden måde har markeret årets gang. Julius Cæsar skriver i sit værk om gallerkrigen, at gallerne opfattede aftenen som døgnets begyndelse, og dette passer fint med andre kilder til festkalenderen.
keltiske fester
De irske årsfester
Kilder, som beskriver det førkristne Irland, fortæller, at året var inddelt i fire perioder, der hver blev markeret med fælles fejringer. Det er både bemærkelsesværdigt og karakteristisk, at festerne ikke fulgte solens vendepunkter, jævndøgn og solhverv, men snarere lå tæt op ad årstidernes vekslen. Dette afspejler formentlig kvæg- og fåreavleres årsrytme snarere end agerbrugeres. Sikkert er det, at de irske fortællinger ofte omtaler kvægavl og kvægrov, men aldrig agerbrug.
Festerne har oprindelig ikke ligget så nøje fast på bestemte datoer, men i forbindelse med overgangen til den kristne kalender er de blevet placeret på den 1. november (samhain), som indledte året, den 1. februar (imbolc), den 1. maj (beltaine) og den 1. august (lugnasad).
Et mønster fra en meget ældre keltisk kalender
I Coligny i Frankrig er der fundet en gallo-romersk bronzekalender fra ca. 200. Selvom en del af kalenderen mangler, er det tydeligt, at den deler året op i to halvdele – den mørke og den lyse. Man kan sagtens hævde, at de irske fester udbygger denne opdeling. Således er perioden fra november til februar den mørke del af den mørke halvdel, mens tiden fra februar til maj er den lyse del af den mørke halvdel; og således er det også med den lyse halvdel, bare omvendt – maj til august er den lyse del af den lyse halvdel og august til november den mørke del. Der er ikke nogen direkte modsætning mellem de to tidsforståelser.
Festernes præg
Festerne havde hver sit præg: Nytårsfesten samhain blev holdt som et stort drikkegilde inden døre. Ifølge nogle kilder slukkede man ved den lejlighed ilden i husene og tændte en ny. Det var en tid, hvor den anden verden var tæt på og farlig.
Imbolc kender vi nærmest ikke, men den synes at have været forbundet med frugtbarhed.
Ved beltaine tændtes der store bål. Kvæget skulle forbi ilden som beskyttelse mod sygdomme. Her skiftede tiden fra mørk til lys, og den anden verdens væsener måtte også her holdes på afstand.
Endelig var lugnasad en lejlighed til at afholde markeder og festlige sammenkomster med hestevæddeløb og forskellige sportskonkurrencer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.