Kønsceller er det cellulære grundlag for kønnet formering. Kønsceller er kendetegnet ved at være haploide, dvs. kun at indeholde ét sæt kromosomer, og ved at kunne forene sig med en anden kønscelle under dannelse af en ny celle, en zygote, der er diploid (har to sæt kromosomer) og repræsenterer et nyt individ, der tjener som ophav for nye kønsceller.
Faktaboks
- Også kendt som
-
gameter
Kønsceller dannes ud fra diploide celler ved reduktionsdeling, meiose, der kendetegnes ved to nøglebegivenheder: For det første sker der en udveksling af stykker af DNA mellem de parvis homologe kromosomer, der stammer fra hver af de to forældre, hvorved der opstår en unik blanding, en rekombination, af disses arvemasser (genomer). For det andet deles de homologe kromosomer efter rekombinationen symmetrisk ud til hver sin nu haploide celle, kønscellen.
Hos de dyr, hvis køn er kromosomalt bestemt, er der dog asymmetri mht. kønskromosomerne hos det ene køn.
Hos de flercellede dyr udvikles den befrugtede ægcelle gennem en fosterudviklingsproces til en diploid organisme. Under denne udvikling, i reglen ganske tidligt, determineres visse celler for en udvikling til kønsceller. Disse celler betegnes kimceller eller germinalceller, og deres forbindelse over flere cellegenerationer frem til de færdige kønsceller i den kønsmodne organisme kaldes kimcellelinjen eller kimbanen.
Alle organismens øvrige celler betegnes somatiske celler eller kropsceller, og kan anskues som et middel til at hjælpe kimcellerne frem til en zygotedannelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.