Ægcelle. Øverst et mikroskopfoto af et snit gennem et katteovarie, der er opbygget som menneskets, men hvori flere ægceller modner ad gangen (svarende til det større kuld unger). De umodne ægceller, primære oocytter (p), ligger tæt under overfladen. Under modningen lejres de dybere og omgives af væskefyldte blærer, follikler, der hos mennesket bliver ca. 15 mm før ægløsning. I en af folliklerne har snittet ramt en ægcelle, fæstnet til folliklens væg på den såkaldte æghøj (angivet med pile). Ved ægløsning bryder folliklen igennem til overfladen, og ægget flyder ud og opsamles af æggelederen. Nederst en ægcelle (små pile) med sin store kerne (k), der har afsluttet første meiotiske deling, dvs. en sekundær oocyt. Cellen er omgivet af et tæt lag af glykoproteiner, zona pellucida (zp), der spiller en særlig rolle ved befrugtningen, og en kappe af små celler, corona radiata, der følger ægcellen indtil befrugtningen. Målestokken er 110 mm lang.

.

Ægcelle, lat. oocyt, den hunlige kønscelle (gamet). Ægceller er som regel store celler, meget større end de mandlige kønsceller, ubevægelige og med et større eller mindre indhold af næringsdepoter, æggeblomme (se også fosterudvikling). Ægceller indeholder et enkelt sæt kromosomer (har et haploidt kromosomtal), der ligesom ved dannelsen af sædceller opstår ved en meiotisk celledeling. Hos pattedyrene er ægcellens kønskromosom altid det hunlige X-kromosom, men hos andre dyr kan kønskromosomforholdene være anderledes, se kønsbestemmelse.

Menneskets ægceller dannes, som hos andre pattedyr, ud fra en pulje af specielle celler, oogonier, i fosterets æggestokke (ovarier). Der sker ingen nydannelse af oogonier efter femte måned af fosterlivet. Oogonierne har allerede i fosterlivet påbegyndt den første meiotiske deling og betegnes nu primære oocytter, men standser på et trin af dennes profase, hvor de overgår i et hvilestadium frem til puberteten. Der dannes i alt ca. 7 mio. sådanne oocytter, men cellerne er sårbare, og ved fødslen er der kun ca. 1 mio. tilbage; ved puberteten kun 300.000. Herefter begynder et større antal primære oocytter ved hver menstruationscyklus en modningsproces, hvor de fuldfører den første meiotiske deling. De herved dannede sekundære oocytter begynder nu den anden meiotiske deling, men standser i dennes metafase, som først fuldføres, hvis befrugtning finder sted. Mange ægceller og disses forstadier går tabt, og ved klimakteriet, hvor kvinden har frigjort et befrugtningsdygtigt æg (ovuleret) i alt ca. 500 gange, er der ikke flere tilbage. Se også formering og menstruation.

Planter

Den hunlige kønscelle hos planter er altid ubevægelig. Normalt er ægceller små, men hos visse koglepalmer kan de blive 3-4 mm lange. Ægceller dannes i særlige organer kaldet kimsække (hos dækfrøede planter), arkegonier (hos nøgenfrøede planter, mosser og karsporeplanter) eller oogonier (hos visse alger). Se også formering og generationsskifte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig