isspeedway

Da speedway blev opfundet i Australien i 1923 og hurtigt bredte sig til resten af verden, var det naturligt, at promotorer og fabrikanter også legede med tanken om at køre på is.

Ifølge den internationale motorcykelunion FIM er de første optegnelser for isløb fra Sverige i 1924. I begyndelsen af 1930'erne monterede kørere længere pigge, hvilket tillod dybere skrå vinkler og derfor hurtigere hastigheder, og man havde opdaget, at cykler med lavere stel klarede sig bedst. Det første officielle løb fandt sted i Moskva i 1939.

Isspeedway spredte sig over det nordlige og centrale Europa i slutningen af 1940'erne og ind i 1950'erne, hvor nationale mesterskaber udviklede sig ved løb i vintermånederne på søer i lande som Sovjetunionen, Østeuropa, men også i Sverige, Tyskland og Holland.

Efterhånden som den voksede i popularitet, blev konkurrencerne internationale ved at anvende ombyggede 500cc-speedwaymotorcykler.

Internationalt er isspeedway efter årtusindeskiftet udbredt i Rusland, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Østrig, Tjekkiet og USA. Der køres også sporadiske opvisnings- og showløb i en lang række andre lande. Rusland og Sverige har regulære ligaturneringer i vintermånederne.

I efterkrigstidens Danmark blev der kørt isspeedway på søer som f.eks. ved Brabrand og i Hillerød ved Frederiksborg Slot. Indendørs har der også været kørt isspeedway i skøjtehaller. Det har som oftest været med almindelige speedwaymotorcykler, hvor man har monteret skruer i dækkene.

Ganske få danske kørere har kørt isspeedway på seriøst plan. I fire år kørte den nordjyske kører Jens Henry Nielsen (f. 1954) – bror til Hans Nielsen – i den svenske liga for Bolnäs, hvor han dystede med nogle af verdens bedste. Jens Henry Nielsen var også professionel speedwaykører og specialist i 1000 meter langbane.

Siden 1966 har man kørt om VM-titlen i individuel isspeedway. Der har i høj grad været tale om en sovjetisk/russisk paradedisciplin.

I 1964 og 1965 kørtes om et uofficielt EM, inden den internationale Motorcykelunion, FIM, fik samlet en kvalifikationsrunde i Ufa, og VM-finale på Lenin Stadion i Moskva i februar 1966, hvor tateren Gebdrakman Kadyrov (1941-1993) blev den første champion.

Siden er det kun sket 10 gange, at en kører fra et andet land har erobret titlen. Tjekkerne Anton Svab sr. (1932-2014) og Milan Spinka (f. 1951) vandt i 1970 og 1974 på svensk grund i Nässjö.

I 1984 vandt svenskeren Erik Stenlund (f. 1962) i Moskva. Han måtte køres væk fra stadion i bagagerummet på en Lada for ikke at blive overfaldet af sovjetiske fans. Det har Stenlund senere fortalt i et tv-interview med danske dk4. Fire år efter gentog Erik Stenlund triumfen i hollandske Eindhoven.

I 1990 vandt finske Jarmo Hirvasoja (f. 1954) i Göteborg, og den svenske motorcykellegende Per Olaf Serenius (f. 1948) sejrede i 1995 og 2002, hvor VM-titlen blev afgjort over en grandprixserie, som var blevet indført fra 1994.

På grund af den russiske invasion af Ukraine i 2022 blev russiske kørere udelukket af FIM, og de tre næste år blev VM-titlen vundet af den svenske kører Martin Haarahiltunen (f. 1990)

Russiske Nikolay Krasnikov (f. 1985) fra Ufa, er den mest vindende gennem tiderne med 20 VM-titler, otte individuelt og 12 for hold.

Fra 1979 til 2000 har der også været kørt om verdensmesterskabet for hold, hvilket også har været domineret af Sovjetunionen og Rusland. Kun Vesttyskland og Sverige har brudt dominansen. Tyskerne vandt i Berlin i 1983, og Sverige tog tre VM-titler: i 1985 i tyske Inzell, i 1995 i Frankfurt am Main og i 2002 i russiske Krasnogorsk.

• speedway