Nässjö

Artikelstart

Nässjö, by i Småland i det sydsvenske højland 35 km sydøst for Jönköping; 17.909 indb. (2011). Byen voksede op som jernbaneknudepunkt, og jernbanen er fremdeles en vigtig arbejdsplads i byen. Jernbanens betydning for byens etablering afspejler sig i orienteringen af gadenettet i Gamla staden. Byens lette tilgængelighed har gjort den til et søgt kongrescenter.

Den danske sengetøjkæde Jysk har sit centrallager for Sverige, Finland og Baltikum i byen. I Nässjö er der jernbane-, landbrugs- og hjemstavnsmuseum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig