Benediktinersklosteret Sankt Emmeram. Til venstre ses de tidligere klosterbygninger. I midten klosterkirkens apsis. Foto fra 1987.

.

Sankt Emmeram. Vestkoret eller Dionysiuskoret. Foto fra 1987.

.

Sankt Emmeram er et benediktinerkloster i Regensburg i Bayern, grundlagt i karolingisk tid omkring 780 til 790 over den vestfrankiske martyr og helgen Sankt Emmerams grav (død ca. 685).

Sankt Emmeram 1619
Plan over benediktinerklosteret Sankt Emmeram set fra nord i 1619. Fra Karl Stengels (1581-1663) Monasteriologia, Augsburg 1619.
Sankt Emmeram 1619
Licens: CC BY SA 3.0

Klosteret Sankt Emmeram

Sankt Dionysius Areopagita. Bemalet relief i Donaukalksten udført omkring 1060. Relieffet er anbragt til højre på klosterkirkens dobbeltnicheportal. Foto fra 2016.

Klosteret er et af de ældste benediktinerklostre i Tyskland. Det nuværende anlæg består af kirkerne Sankt Emmeram og Sankt Rupertus samt det eksisterende, daværende klosterkompleks. Klosteret blev nedlagt i 1803 i forbindelse med sekularisationen i Bayern.

I 1812 blev klosterbygningerne købt af fyrsteslægten Thurn und Taxis og indrettet til beboelse under navnet Schloss des Fürsten von Thurn und Taxis. Slottet og den betydningsfulde gotiske korsgang kan besigtiges efter aftale.

Translationen af Dionysius Areopagitas relikvier

Fundamentalt i klosterets tradition var translationen (overførslen) af Sankt Dionysius' relikvier til Sankt Emmeram fra benediktinerklosteret Saint-Denis ved Paris.

I Sankt Emmeram ønskede man af klosterpolitiske årsager at besidde martyren Sankt Dionysius' (Saint-Denis') relikvier. Denne helgen var fra 800-tallet blevet smeltet sammen med den teologiske forfatter Dionysius Areopagita. En opfattelse, der var gældende op gennem middelalderen og langt ind i renæssancen.

Derfor iscenesatte abbed Reginward (abbed fra 1048 til 1060) i midten af 1000-tallet en falsk translation (det vil sige en overførsel, der aldrig fandt sted) fra benediktinerklosteret Saint-Denis og pointerede ved skriftlige translationsberetninger, at Sankt Dionysius ikke hvilede i Saint-Denis, men i Sankt Emmeram. For at understøtte denne påstand igangsatte abbeden en række bygningsmæssige forandringer af klosterkirken i Sankt Emmeram.

Han opførte en dobbeltnicheportal omkring 1060 med relieffer af klosterets helgener Sankt Emmeram og Sankt Dionysius Areopagita, og et imposant vestkor (Dionysiuskoret) blev rejst over den romanske Sankt Wolfgangkrypt. I vestkoret byggedes desuden et konfessionsanlæg for Sankt Dionysius.

I 1440 fik klosteret udført en kostbar sølvkiste, der rummede Sankt Dionysius' relikvier. Denne blev senere efter Dionysiuskultens ophør flyttet til højalteret og indeholder i dag Sankt Emmerams relikvier. Under kirkens østkor ligger Raumwoldkrypten, der blev indviet i 980, og ombygget i 1775.

Den tidlig romanske dobbeltnicheportal blev opført af abbed Reginward omkring 1060. Portalerne flankeres af relieffer af helgenerne Sankt Emmeram og Sankt Dionysius, i midten af Christus Salvator samt en portrætbuste af abbeden, der opførte portalen. Her står ABBA REGINWARDUS HOC FORE IUSSIT OPUS. Reginward skabte dette værk. Foto fra 1987.

.

Sankt Emmerams klosterbibliotek

Evangeliebogen Codex Aureus blev udført for Karl 2. den Skaldede ca. 870. Den pragtfuldt udstyrede bog med bind af guld med perler og ædelsten har fremragende bogmalerier som dette, der viser den tronende kejser Karl under en søjlebåret baldakin. Codex Aureus kom ca. 900 til klosteret Sankt Emmeram i Regensburg og findes i dag i Staatsbibliothek i München.

.

Benediktinerklosteret Sankt Emmerams klosterbibliotek var op igennem middelalderen og særligt ved humanismens fremkomst i 1400-1500-tallet berømmet for sine bogskatte. Biblioteket var med over 700 bogværker, håndskrifter og inkunabler og sin store kildesamling et af tidens mest omfangsrige.

Pultene blev benyttet af tidens vigtigste humanister og teologer, blandt andre Konrad Celtis, Johannes Eck og Johannes Aventinus. Et absolut hovedværk er Codex Aureus, en af Karl 2. den Skaldedes liturgiske bøger, (ca. 870, Staatsbibliothek, München) med den tronende hersker i en rammearkitektur med udpræget rumillusion.

Sankt Emmeram. Klosterkirken blev ombygget i barok i årene fra 1731 til 1733 og udsmykket med loftsmalerier af Cosman Damian Asam og stukkatørarbejder af Egid Quirin Asam. Motiverne er scener af den hellige Benedikts og Emmerams liv samt klosterets historie. Foto fra 2007.

.

Kirkebygningen

Johannes Aventinus' epitafium i benediktinerklosteret Sankt Emmerams forgård. Foto fra 1987.

.

Kirkebygningen er i dag en katolsk sognekirke. I 1964 udnævnte pave Paul 6. kirken Sankt Emmeram til "basilica minor". Denne ærestitel uddeles sjældent og er forbeholdt historisk vigtige katolske kirker rundt om i verden.

Anlægget betrædes gennem en gotisk portal fra omkring 1250. Gennem forgården med dens mange gravanlæg kommer man til den romanske dobbeltportal, der blev opført omkring 1060.

Kirkenrummet har form som en treskibet basilika og blev barokkiseret i årene fra 1731 til 1733 af brødrene Asam.

I kirken findes utallige vigtige grave for karolingiske fyrster og betydningsfulde personer. I forgården findes blandt andet den bayeriske humanist Johannes Aventinus' epitafium.

Korsgangen

Korsgangen, der er en af de største og rigest udsmykkede i Tyskland, fremviser i sine bygnings- og udsmykningselementer gotikkens udvikling fra omkring 1230 til slutningen af 1300-tallet.

Billedkunstneren Albrecht Altdorfer, der boede og virkede i Regensburg, har udført flere værker til klosteret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig