hippodrom

En hippodrom er en hestevæddeløbsbane.

Hestevæddeløb var allerede populært under antikkens olympiske lege, men efter kristendommens sejr som statsreligion i Romerriget i slutningen af 300-tallet e.v.t. blev hestevæddeløb den eneste tilladte sportsgren af betydning. Hippodromen blev arenaens efterfølger, dvs. det sted, hvor herskeren mødte folket og sørgede for dets underholdning. Den berømteste hippodrom fandtes i Konstantinopel, hvor kejserens loge var sammenbygget med paladset — en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af oprør. Dens spina, væggen, der adskilte banerne, var hovedsagelig udsmykket med antikke egyptiske og græske monumenter, hvoraf enkelte stadig er bevaret. Væddeløbspartierne, de blå og de grønne stod for at stille kuske og spand til løbene.

Under det 4. korstog nedbrændte dele af hippodromen, og efter 1204 blev de fleste antikke bronzestatuer omsmeltet.

Hippodromen er blevet bevaret under tyrkerne under navnet Atmeydanı 'hestepladsen', men dens sportslige og politiske funktion er ikke bibeholdt. For den antikke romerske væddeløbsbane, se circus.