hippodrom

Artikelstart

En hippodrom er en hestevæddeløbsbane.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af græsk hippos 'hest' og dromos 'løb, løbebane'.

Hestevæddeløb var allerede populært under antikkens olympiske lege, men efter kristendommens sejr som statsreligion i Romerriget i slutningen af 300-tallet e.v.t. blev hestevæddeløb den eneste tilladte sportsgren af betydning. Hippodromen blev arenaens efterfølger, dvs. det sted, hvor herskeren mødte folket og sørgede for dets underholdning. Den berømteste hippodrom fandtes i Konstantinopel, hvor kejserens loge var sammenbygget med paladset — en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af oprør. Dens spina, væggen, der adskilte banerne, var hovedsagelig udsmykket med antikke egyptiske og græske monumenter, hvoraf enkelte stadig er bevaret. Væddeløbspartierne, de blå og de grønne, blev opfattet som en slags repræsentation for folket og er det tætteste, man kommer på politiske partier i Det Byzantinske Rige.

Hippodromen er blevet bevaret under tyrkerne under navnet Atmeydanı 'hestepladsen', men dens sportslige og politiske funktion er ikke bibeholdt. For den antikke romerske væddeløbsbane, se circus.

Hippodromer i nyere tid

I midten af 1800-tallet begyndte man igen at bygge hippodromer i bl.a. Paris, London, Berlin og New York. Disse anvendtes til såvel hestevæddeløb og ridekonkurrencer som cirkusforestillinger. Benævnelsen hippodrom blev desuden brugt om mindre rideetablissementer, fx Hippodromen i Nørregade i København (opført 1845-1846), som i 1855 blev ombygget til cirkus med 1400 pladser og i 1857 til det nuværende Folketeater.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig