De Olympiske Lege er antikkens og nutidens mest berømte sportsbegivenhed. Legene afholdes hvert fjerde år. Perioden mellem to lege kaldes undertiden en olympiade.
De Olympiske Lege. I alle oldgræske byer fandtes sportspladser, hvor borgersønnerne trænede, bl.a. til De Olympiske Lege. De bekransede atleter på denne rødfigursvase (krater) viser de tre redskabsdiscipliner i pentatlon: yderst tv. og th. længdespringere med springvægte; spydkasteren tv. er ved at sætte fingrene ind i kasteløkken, mens diskoskasteren th. lægger an til kast; diskossens etui ses tv. Den påklædte fløjtespiller i midten minder om, at grækerne brugte musikken som middel til at opnå smukke og rytmiske bevægelser i idræt. Troilosmaleren ca. 470 f.v.t. Nationalmuseet.
Antikkens Olympiske Lege blev fejret i den hellige lund Altis i Olympia på Peloponnes i Grækenland. I almindelig græsk bevidsthed var legene grundlagt til ære for Zeus og Hera af Herakles, der selv havde skridtet det første stadion af.
Sejrslisterne over vinderne af stadionløbet, den ældste disciplin, går tilbage til 776 f.v.t., men festen er langt ældre og muligvis udsprunget af gravlege for den lokale helt Pelops. Fra ca. 570 f.v.t. organiserede bystaten Elis legene og stillede med hellanodiker ('dommere over hellenere'), en titel, som pointerer, at kun borgere i græske byer måtte deltage.
Gifte kvinder havde ingen adgang til sportslegene. I forbindelse med legenes afholdelse herskede "den olympiske fred", hvorunder alle krigshandlinger mod Elis var forbudt. Præmierne, én i hver disciplin, bestod af kranse fra Zeus' hellige vilde oliventræer og blev overrakt ved Zeustemplet på legenes sidste dag.
En sejr i Olympia gav vinderen og hans by en meget høj prestige, og ved hjemkomsten fejredes sportsmanden med fester, æresbevisninger og digte (se epinikion). Tyvstart, snyd og andre uregelmæssigheder kunne straffes med, at den dømte skulle betale for opsættelsen af en skamstøtte, hvor navn og forseelse blev foreviget.
I 400-tallet varede legene i fem dage: Efter ofringer til Zeus Olympios og andre guder afvikledes hestevæddeløb på hippodromen, mens stadion blev brugt til de øvrige discipliner, som omfattede atletik, boksning og brydning. En aldersgrænse på 18 år skilte herrerækken fra ynglingene. Der blev endvidere afholdt konkurrencer i musik og poesi.
De Olympiske Lege blev i 400- og 300-tallet overværet af grækere fra hele Middelhavs- og Sortehavsområdet. De fik derved stor betydning for græsk samhørighedsfølelse og gav mulighed for formelle og uformelle politiske forhandlinger. Fx foreslog taleren Lysias fra Athen ved De 98. Olympiske Lege (388 f.v.t.), at grækerne skulle samles om at afsætte den syrakusanske tyran Dionysios 1.
Med makedonerkongen Filip 2.'s overtagelse af magten i det oprindelige Grækenland i 338 f.v.t. ophørte De Olympiske Leges politiske betydning, og man måtte acceptere, at også makedonere kunne deltage. Den romerske erobring af Grækenland i 146 f.v.t. betød en yderligere svækkelse, men flere romerske kejsere viste Olympia stor opmærksomhed, og legene fik i 1.-2. århundrede e.v.t. en renæssance.
Plyndringer fra indtrængende barbarstammer ødelagde en del af idrætsanlæggene i 267, og det sidste navn på sejrslisterne, en armensk prins ved navn Varzdates, stammer fra den 291. olympiade, dvs. 385 e.v.t. Legene blev lukket af den kristne østromerske kejser Theodosius 1., der med et dekret fra 393 forbød al form for dyrkelse af de gamle hedenske guder.
| Sportsgrene |
|---|
| boksning |
| brydning |
| diskoskast |
| hestevæddeløb |
| løb |
| længdespring |
| pankration 'fribrydning' |
| pentatlon 'femkamp' |
| spydkast |
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.