Antikkens Olympiske Lege blev fejret i den hellige lund Altis i Olympia på Peloponnes i Grækenland. I almindelig græsk bevidsthed var legene grundlagt til ære for Zeus og Hera af Herakles, der selv havde skridtet det første stadion af.
Sejrslisterne over vinderne af stadionløbet, den ældste disciplin, går tilbage til 776 f.v.t., men festen er langt ældre og muligvis udsprunget af gravlege for den lokale helt Pelops. Fra ca. 570 f.v.t. organiserede bystaten Elis legene og stillede med hellanodiker ('dommere over hellenere'), en titel, som pointerer, at kun borgere i græske byer måtte deltage.
Gifte kvinder havde ingen adgang til sportslegene. I forbindelse med legenes afholdelse herskede "den olympiske fred", hvorunder alle krigshandlinger mod Elis var forbudt. Præmierne, én i hver disciplin, bestod af kranse fra Zeus' hellige vilde oliventræer og blev overrakt ved Zeustemplet på legenes sidste dag.
En sejr i Olympia gav vinderen og hans by en meget høj prestige, og ved hjemkomsten fejredes sportsmanden med fester, æresbevisninger og digte (se epinikion). Tyvstart, snyd og andre uregelmæssigheder kunne straffes med, at den dømte skulle betale for opsættelsen af en skamstøtte, hvor navn og forseelse blev foreviget.
I 400-tallet varede legene i fem dage: Efter ofringer til Zeus Olympios og andre guder afvikledes hestevæddeløb på hippodromen, mens stadion blev brugt til de øvrige discipliner, som omfattede atletik, boksning og brydning. En aldersgrænse på 18 år skilte herrerækken fra ynglingene. Der blev endvidere afholdt konkurrencer i musik og poesi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.