Væddeløbspartier var organisationer i Det Byzantinske Rige, der afviklede hestevæddeløb i rigets hippodromer og stillede med hold til løbene. De primære væddeløbspartier var De Blå og De Grønne med støtte af henholdvis De Hvide og De Røde.
cirkuspartier, cirkusfraktioner
Organiserede hestevæddeløb går tilbage til den tidlige kejsertid, og væddeløbspartierne og deres navne kan spores tilbage til de forretningsfolk, domini factionorum, der udlejede heste og udstyr til løbene.
I løbet af 400-tallet øgedes væddeløbspartiernes indflydelse, og de spredte sig til teatrene og amfiteatrene og fik faste pladser ved løbene.
Også i Rom fandtes væddeløbspartierne, og Theoderik var involveret i deres interne forhold.
I udgangspunktet var væddeløbspartiernes rolle at støtte deres egne hold, men eftersom særligt Konstantinopels hippodrom var det sted, hvor kejseren kom til syne for og interagerede med folket, indtog partierne en rolle som repræsentanter for byens befolkning. De opførte således akklamationer af kejseren og råbte slogans, der kunne indeholde bønner eller kritik af embedsmænd.
Der var ikke tale om partier i moderne forstand, men om sammenslutninger eller laug, der siden blev en del af et udvidet kejserligt ceremoniel. I begyndelsen stillede de med kuske og spand og organiserede løb, uden dermed at være uafhængige af den kejserlige administration, der betalte for afholdelsen af løbene og lønnede de involverede. Senere blev de yderligere integreret i regeringsapparatet, hvilket blandt andet kan læses i Konstantin 7. Porfyrogennetos' Om Ceremonierne fra det 10. århundrede, hvor deres roller og pligter beskrives.
Skønt væddeløbspartierne var tæt forbundet med kejsermagten via de praktiske forhold i hippodromerne, var de ikke under kejserens direkte kontrol. Kejseren udnævnte typisk højstående protektorer for De Grønne og De Blå, men ofte viste væddeløbspartierne sig at være ustyrlige med jævnlige optøjer og ødelæggelser til følge. I starten 500-tallet var de involveret i udstrakt kriminel aktivitet og voldelige sammenstød. Mest berømt er Nika-opstanden, hvor De Grønne og De Blå sluttede sig sammen og gjorde oprør mod Justinian I (hvis hustru, Theodora, i sin ungdom, i følge Prokopios, havde pikante optrædender i et af De Grønnes teatre).
Under borgerkrigen mellem Herakleios og Fokas i begyndelsen af 600-tallet deltog væddeløbspartierne i egen ret i kejseren og udfordrerens kamp om kejsermagten, men de kæmpede også mod hinanden over hele riget og udførte massakrer på hinanden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.