Prokopios, ca. 500-efter 560, byzantinsk historiker. 527-40 var Prokopios sekretær og juridisk rådgiver for generalen Belisarius. Derefter var han formentlig bosat i Konstantinopel, hvor han i 550'erne skrev tre meget forskellige værker, et ottebindsværk om kejser Justinian 1.s krige, et værk om kejserens bygninger samt Anekdota (Den Hemmelige Historie), hvori han sværter kejserparret Justinian og Theodora til på det groveste.

Trods værkernes kraftige, om end modsatrettede tendens er Prokopios, om hvis eget liv vi ved meget lidt, en hovedkilde til 500-t.s byzantinske historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig